Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Ph.d.-administrationen

Aarhus Universitet (AU)



Ph.d.-administrationen, Aarhus Universitet, søger én studentermedhjælper med start 1. februar 2025. Stillingen er på 10 timer pr. uge. Timetallet kan dog variere i perioder, og vi er selvfølgelig også fleksible i forhold til dine eksamensperioder. Om Ph.d.-administrationen
Enheden er en Shared Services-enhed og løser opgaver for flere fakulteter og centralt for Aarhus Universitet. Ph.d.-administrationen består af tre afdelinger, Health Ph.d.-administration, Natural Sciences og Technical Sciences Ph.d.-administration samt AU Ph.d.- og fondsbetjening. De to administrationer arbejder tæt sammen med fakulteterne og varetager administrative opgaver i forbindelse med bl.a. opslag, indskrivninger, stipendietildelinger, HR- og personaleadministration, ph.d.-forløb, bedømmelser, statistik og doktorafhandlinger. AU Ph.d.- og fondsbetjening løser tværgående initiativer på AU og yder rådgivning og ledelsesbetjening på tværs.

Vi har et professionelt, godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer, som besidder både bred og dyb viden på området.

Enheden består af ca. 40 medarbejdere, herunder en funktionschef og to afdelingsledere. Du vil blive tilknyttet afdelingen for NAT og TECH ph.d.-administration. Du kan læse mere om ph.d.-skolerne på phd.nat.au.dk og phd.tech.au.dk samt enheden på ph.d.-administrationen. Dine arbejdsopgaver
Du understøtter den daglige drift af de to ph.d.-skoler på NAT og TECH. Vi forventer, at du er systematisk, kan holde styr på regler og deadlines, har interesse og flair for IT-systemer, samt at du er selvkørende og fleksibel.

Vi forventer desuden, at du evner og ønsker at påtage dig en rolle i vores afdeling, hvor du bringer dine kompetencer i spil og bidrager aktivt til, at vi løbende udvikler og forbedrer vores arbejdsprocesser.

Dine opgaver består bl.a. i følgende:

  • Besvarelse af generelle henvendelser i vores funktionspostkasser
  • Diverse indtastnings- og kvalitetssikringsopgaver i vores it-systemer i forbindelse med de ph.d.-studerendes uddannelsesforløb og -afslutning
  • Journalisering
  • Udarbejdelse af diplomer
  • Løbende assistance til ph.d.-partnerne

I stillingen refererer du til afdelingsleder Rikke J. Ljungmann. Dine kompetencer
Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet, og trives i en hverdag præget af forskelligartede driftsopgaver.

Du har sans for detaljer og kvalitetssikring. Udadvendthed og evnen til sikkert og overbevisende at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk vil være vigtige personlige karakteristika.

Har du mere end 1 år tilbage af din uddannelse, vil det være en fordel. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke J. Ljungmann, tlf: 6020 2605, e-mail: [email protected].

Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Ph.d.-administration/PhD Administration

Ansøgningsfrist: 06 December 2024

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2692616//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.