Endoskopiafsnittet på Bispebjerg Hospital søger en sygeplejerske med godt overblik og interesse for korttidskontakter
Region Hovedstaden
Vi søger en sygeplejerske der skal indgå som en del af vores team af 23 sygeplejersker.
Hvad laver vi i Endoskopiafsnittet?
Endoskopien hører under Abdominalcenter K, der består af egen operationsgang, forskningsafdeling, både kirurgiske -og medicinske sengeafsnit og ambulatorier. I endoskopien laver vi primært kikkertundersøgelser af mavesæk og tyktarm på både ambulante - og indlagte patienter. Vi udfører også undersøgelser af galdevejene, hjælper patienterne med indtagelse af en kamerapille, har et udekørende PEG-team og desuden observerer nogle af patienterne efter undersøgelserne.
Du bliver en del af et stort og varieret sygeplejersketeam, hvor du vil få 22 kollegaer. En stor del har været i afdelingen i mange år, men vi får også løbende nye kollegaer.
Hverdagen i Endoskopien.
Alle sygeplejersker i afdelingen mødes kl. 8.00 til en kort gennemgang af dagens program, herefter gøres stuen klar og kl. 8.15 tages første patient med ned på stuen, hvor du assisterer til undersøgelsen. Afhængig af hvilken type undersøgelse der er på stuen, har du enten en kollega med dig hele dagen, eller også har du en kollega, som du deler med en anden stue. De forskellige undersøgelser varer mellem 30 og 60 minutter, og bliver udført af enten en læge eller en sygeplejerske, som har taget en specialuddannelse til at udføre koloskopier.
Din opgave er at hjælpe patienten godt igennem undersøgelsen og assistere til undersøgelsen.
Om torsdagen starter vi dagen med et morgenmøde fra kl. 8.00-9.00, hvor vi spiser morgenmad sammen og enten har undervisning eller der gives fælles informationer. Vi har også 5 årlige eftermiddage, med undervisning i faglige emner, samt en årlig temadag.
Udviklingsmuligheder og oplæring.
Hos os er der plads til faglig udvikling og vi forventer, at du er nysgerrig og bidrager til at bevare fokus på fagligheden -særligt i mødet med patienten. Vi kan tilbyde stor sygeplejefaglig sparring med dine kollegaer. Derudover har vi ressourcepersoner indenfor alle faglige områder, en forflytningsvejleder, en aktiv Arbejdsmiljørepræsentant, et team der er tilknyttet de studerende og en instagram-ansvarlig. Så vi glæder os til at høre hvad du kan byde ind med, både fagligt og socialt.
Under din oplæring i afdelingen, vil du være tilknyttet 2 mentorer, som primært vil være dem, der står for din introduktion til afdelingen og oplæring i specialet. Introduktionen vil være tilrettelagt efter dine kompetencer.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig og opsøgende og gerne vil udvikle dig indenfor alle de spændende faglige muligheder der er i det gastroenterologiske speciale.
Der er afvekslende arbejdsopgaver. Den ene dag er du i vores observation og den næste dag på stuerne med forskellige typer af undersøgelser, hvor der kun er én patient på stuen ad gangen. Vores hverdag er præget af mange korttidskontakter, du skal derfor hurtigt kunne skabe en tryg og tillidsfuld relation til patienten.
Værd at vide.
Vi arbejder alle hverdage mellem kl. 7.30-16.00, med primært fremmøde kl. 8.00-15.00.
Stillingen er ledig pr. 1 februar 2025, eller efter aftale. Stillingen er på 32-37 timer, med vagt hver 6 uge i et af vores sengeafsnit, KMO (K-modtagelse), K3 (Medicinsk sengeafsnit) eller K5 (Kirurgisk sengeafsnit).
Vi har nedsat aktivitet i skolernes ferieperioder, derfor holder vi primært ferie her.
Endoskopien har 8 undersøgelsesstuer, egen opvågning og skopvaskerum – hvor der er tilknyttet 2 serviceassistenter og hvor sygeplejersker også hjælper til. Vi er en uddannelsesafdeling med plads til både sygepleje- og medicinstuderende samt læger til oplæring.
Vi glæder os til at høre, hvad du kan byde ind med.
Det praktiske.
Ansøgningsfrist tirsdag d.10 december 2024
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte: Oversygeplejerske Line Gudmundsson eller mail: [email protected] eller Sygeplejerske med klinisk specialfunktion Gitte Christensen på 30914235 eller mail: [email protected]
Du er også velkommen til at komme forbi afdelingen efter aftale og få en uformel snak og en rundvisning.
Du kan få et indblik i Abdominalcenter K på vores instagram profil – K på bjerget: https://www.instagram.com/K_paa_bjerget/
Afdeling: Ny org
Bispebjerg Bakke 23, København
Lokation: Bispebjerg Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: