Få opslag som dette inden alle andre

Roskilde Universitet søger en fagligt dygtig og udviklingsorienteret analysemedarbejder til data- og analyseopgaver i Sekretariat for Politik & Analys

Roskilde Universitet (RUC)



Brænder du for at udvikle universitetet gennem data og analyser? Trives du med varierende opgaver, hvor du både kan anvende dine analytiske og datamæssige kompetencer? Kan du skabe mening i resultater og samle disse i overskuelige rapporter, analyser og sagsfremstillinger til ledelsen samt præsentere resultaterne for en bred skare af modtagere lige fra den øverste ledelse til medarbejdere? Så kan det være dig, vi leder efter.

Om os

Stillingen er placeret i analyseteamet i Sekretariat for Politik & Analyse, som består af tre teams:

  • Uddannelses- og forskningspolitik
  • Data & Analyse
  • Kvalitet & Kvalitetssikring.

De tre teams i Sekretariat for Politik & Analyse arbejder tæt sammen både i det daglige arbejde, og særligt i forbindelse med større politiske udspil. I den seneste tid har Politik & Analyse stået overfor store og spændende opgaver som uddannelsesporteføljestyring og en reform af universitetsuddannelserne. Her har analyseteamet en helt central rolle i dataarbejdet og i udarbejdelse af analyser, der kan indgå i beslutningsoplæg, og det videre politiske arbejde. Analyseteamet varetager desuden universitetets centrale analyser om f.eks. dimittenders beskæftigelse og frafald samt udarbejder uddannelsesdata og nøgletal. Teamets analyser og opgørelser leveres både til rektor, universitetsledelsen og institutledelsen - og resultaterne bruges i alt lige fra beslutningstagning til indlæg til nyhedsmedier. Teamet har en stor berøringsflade rundt om i organisationen og på flere ledelsesniveauer.

Vi tilbyder dig

Roskilde Universitet er en kompleks organisation, og der er et voksende fokus på at anvende og udvikle data, analyser samt en solid portefølje af BI-løsninger. Teamet er derfor inde i en rivende udvikling.

Vi søger en analysemedarbejder, der brænder for at dykke ned i data og levere skarpe analyser samt arbejde med større politiske udspil. Som vores kollega vil du blive en del af et velfungerende analyseteam på fem medarbejdere. Du vil være med til at udarbejde spændende analyseopgaver i et tæt samarbejde, og med god faglig sparring, med de andre medarbejdere i teamet og på tværs af sekretariatet. I opgaveløsningen vil du få gode muligheder for at bidrage med egne ideer og initiativer.

Ud over de nære kolleger i Sekretariat for Politik & Analyse får du en bred samarbejdsflade i vores afdeling, som er Kommunikation- og Rektorsekretariatet, og den øvrige administration samt institutterne. I dit arbejde vil du også have kontakt med eksterne instanser f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik og netværk med de øvrige universiteter.

Helt konkret kan du se frem til at arbejde med:

  • Analyser af uddannelsesstatistiske og - politiske problemstillinger
  • Formidling og datafremstilling til uddannelsespolitiske dagsordener
  • Kvalitetssikring af komplekse dataudtræk og større datasæt samt dokumentation heraf
  • Udarbejdelse af nøgletal til Roskilde Universitets kvalitetssikringssystem
  • Udvikling og opsætning af analyseresultater i vores BI-løsning
  • Ledelsesrapportering f.eks. dimensionering af uddannelser eller den strategiske rammekontrakt
  • Surveys om f.eks. studiemiljø og dimittendbeskæftigelse

Din profil

Vi er på udkig efter en kollega, som har nogle års erfaring, og som elsker at dykke ned i data samt at tilegne sig og anvende ny viden. Du kan også komme i betragtning som nyuddannet. Det vigtigste er, at du er drevet af faglig nysgerrighed og er en fremragende teamplayer, som ser samarbejdet som en ubetinget styrke.

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Vi lægger vægt på, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad, som fx økonom eller sociolog, der har givet dig et stærkt metodegrundlag og erfaring med kvantitativ analyse.
  • Du er stærk til databaseudtræk og kvalitetssikring af data, registerdata og en interesse for uddannelsesstatistiske problemstillinger.
  • Du er grundig, struktureret, detaljeorienteret og god til skabe overblik.
  • Du har erfaring med statistikprogrammer og kodningsværktøjer – f.eks. stata og SQL.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Business Intelligence-værktøjer som fx Power BI.
  • Du kan formidle data på en let forståelig måde, i såvel skrift som tale, og udarbejde velskrevne rapporter og sagsfremstillinger.
  • Du tilegner dig nemt ny viden – og bruger den på kompetent vis i praksis.
  • Du finder det spændende at arbejde med politiske dagsordener og kan navigere i komplekse situationer, hvor du er en aktiv medspiller i forhold til at få opgaverne i hus.

Vi lægger stor vægt på, at du har datakompetencerne på plads, er systematisk og kan tænke dataformidling i en politisk styret organisation.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Politik & Analyse Amalie Gatzwiller på tlf. 4674-2273 eller faglig koordinator Karen Gerstrøm Eliasen på tlf. 46742674

Vi forventer at holde 1. rundesamtale onsdag den 11. december og 2. rundesamtale fredag den 13. december.

Vi gør opmærksom på, at der kan indgå en case i forbindelse med rekrutteringen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge din egen arbejdsdag, og med mulighed for optil 2 hjemmearbejdsdage om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg.

Tiltrædelse er 1. februar.

Stillingen er i Sekretariat for Politik & Analyse, der er placeret i Kommunikation- & Rektorsekretariatet på Roskilde Universitet.

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

Motiveret ansøgning

CV

Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er fredag den 08. december 2024.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Afdeling: Universitetsvej 1, Roskilde

Lokation: Roskilde Universitet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Universitet (RUC)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Universitet (RUC)

Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2694713//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.