Få opslag som dette inden alle andre

Fraværsrådgiver til en 4-årig projektstilling på Tagensbo Skole i Københavns Nordvest kvarter | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fraværsrådgiver til en 4-årig projektstilling på Tagensbo Skole i Københavns Nordvest kvarter
Er du optaget af at arbejde med skolefravær, og har du viden om, hvordan børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet kan øges? Så er du måske den medarbejder, som vi står og mangler.
Vi søger en kollega til en stilling som fraværsrådgiver, der kan være en vigtig medspiller i samarbejdet omkring håndtering af bekymrende elevfravær på Tagensbo Skole i tæt samarbejde med Borgercenter Børn og Unge (BBU).

Om Tagensbo Skole
På Tagensbo Skole bliver du en del af et inklusionsteam på syv medarbejdere, der sammen med vores skolesocialrådgiver, høre-talekonsulent og skolepsykologer har et kontorfællesskab på kontorgangen, hvor ledelsen og sekretær også har deres arbejdspladser. Du bliver således en helt naturlig del af vores inklusionsteam med fastlagte sparringsmøder og koordineringsmøder.

Udover et velfungerende inklusionsteam vil du naturligvis skulle samarbejde med skolens fantastiske lærere og pædagoger. Deres engagement og vilje til at gå den ekstra meter for alle børn er forbilledligt, og det vil med sikkerhed skabe de ideelle arbejdsvilkår for dig i dit arbejde med at højne trivslen og mindske fraværet blandt børnene på vores dejlige multikulturelle skole.

Om stillingen
Stillingen er tidsbegrænset i fire år og en del af en intensiveret fraværsindsats på vores to skoler. Målet er at mindske fraværet generelt på skolerne, at arbejde systematisk og metodisk med de forskellige fraværsudfordringer og medvirke til metodeudvikling i forhold til løsninger.

Fraværsindsatsen tager overordnet udgangspunkt i Københavns Kommunes fraværsstrategi, hvilket betyder, at der er et særligt fokus på elever med over 10 % skolefravær.

Fraværsrådgiveren har mulighed for at tilbyde et længere og mere intensivt forløb, hvor der bliver arbejdet på tværs af skole, familie og fritid for at nedbringe fraværet. En del af opgaverne kan fx være

  • at have samtaler med barn/ung, forældre eller familien samlet ift. at afdække årsager til fravær og bryde uhensigtsmæssige mønstre, der ikke understøtter fremmøde – enten på skolen eller i hjemmet
  • at hjælpe familien med struktur og rammer i hjemmet, der understøtter barnet/den unges fremmøde i skolen
  • at inddrage relevant netværk, der evt. kan hjælpe barnet/den unge med fremmøde i en overgangsperiode
  • at tænke i at styrke barnet /den unges muligheder for at indgå i forskellige fællesskaber både i skolen og i fritiden

Vi søger en fraværsrådgiver, der

  • er uddannet pædagog, lærer, socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse med stor indsigt i og interesse for at arbejde med børn, unge og deres familier
  • har lyst til at arbejde med fællesskaber som led i fraværsindsatsen
  • har mod på at arbejde med børn og børnegrupper, der er udfordret i skolens faglige og sociale miljø
  • kan forestå forløb og processer, både med enkelte børn, klasser, forældre og medarbejdere, der øger trivslen og deltagelsesmulighederne for børnene
  • er fagligt kompetent og har viden om skolefravær både fra teori og praksis og derfor arbejder både dataorienteret og analytisk med opgaverne
  • er optaget af det ressourceorienterede skole-, børne- og familiesyn og er i stand til at skabe en tillidsfuld og tryg relation mellem barn, familie og professionelle
  • er fleksibel i opgaveløsningen, da opgaverne vil være mangeartede, og du vil være tilknyttet både Tagensbo eller Holbergskolen og Borgercenter Børn og Unge

Om BBU Nørrebro-Bispebjerg
Vi er ca. 270 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, der løser opgaver indenfor sagsbehandling og specialiserede konsulentfunktioner. Borgercenter Børn og Unge er præget af ambitiøse medarbejdere, der arbejder intensivt med at skabe positive forandringer for målgruppen af socialt udsatte børnefamilier.

Du bliver ansat i Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bisbjerg, men du vil have din dagligdag på den skole, du er tilknyttet og kun en perifer tilknytning til Borgercenter Børn og Unge.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er tidsbegrænset i fire år og på 37 timer om ugen i perioden fra den 1. februar 2025 indtil den 31. december 2028. Du skal påregne arbejdstid uden for normal arbejdstid. Løn efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation, herunder regler om Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Tommy Selchau Christiansen på 51 68 71 66 eller afdelingsleder Linda Ahmed-Horsted på 51 18 57 30.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 10. december 2024
Vi holder ansættelsessamtaler i starten af uge 51.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2695241//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.