Få opslag som dette inden alle andre

Rådgivere til Health Forskningsstøtte

Aarhus Universitet (AU)



Motiveres du af at arbejde med forskning og ekstern finansiering? Har du lyst til at støtte forskere i deres arbejde med at skabe innovativ og banebrydende sundhedsvidenskabelig forskning? Så er du måske den, vi søger!

Vi søger 1-2 nye rådgivere til understøttelse af hjemtag af eksterne forskningsmidler på Fakultetet Health ved Aarhus Universitet (AU). Som vores nye kollega bliver du en del af en nyoprettet enhed, som skal styrke forskernes muligheder i konkurrencen om eksterne forskningsmidler og sikre sammenhængende og professionel rådgivningsbistand. Om Health Forskningsstøtte
Health Forskningsstøtte er en nyetableret enhed i administrationscentret, der støtter forskere med at tiltrække ekstern finansiering og derigennem fremme sundhedsvidenskabelig forskning på tværs af Health og hospitalerne i Region Midtjylland (RM).

Som en del af teamet vil du vejlede forskere i at skrive klare, målrettede og velbegrundede ansøgninger til eksterne fonde. Du vil også støtte forskergrupper i udvikling og implementering af fundingstrategier, som er væsentlig for at sætte retning for fremtidens forskning på sundhedsområdet.

Du kan læse mere om Administrationscentret her og om fakultetet her. Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Rådgive forskere om forskningsbevillingsansøgninger: Herunder bidrage til budgetlægning og gennemgang af ansøgninger for at sikre, at de er konkurrencedygtige og lever op til bevillingsgiveres krav.
  • Sparring om strategier og ansøgningsmuligheder: Samarbejde med forskere, forskergrupper og institutter for at udvikle strategier til hjemtagning af bevillinger samt målretning af ansøgninger.
  • Indhente viden om fonde og styrke relationer: Aktivt opsøge ny viden om relevante fonde og finansieringsmuligheder samt understøtte forskernes og fakultetets forbindelser til fonde og bevillingsgivere.

Andre opgaver kan være

  • Indsamle og formidle information om fondsmuligheder, relevante opslag og rådgivningsprocesser til eksempelvis interne arrangementer.
  • Udarbejde vejledninger, skabeloner og værktøjer, der kan sikre bedre kvalitet af ansøgninger og lette arbejdet for forskerne.
  • Deltage i diverse netværksarrangementer internt på AU og i RM såvel som i nationalt og internationalt regi.

Kvalifikationer

  • Akademisk uddannelse på kandidatniveau gerne suppleret med en ph.d.
  • Erfaring indenfor rådgivning af forskningsmiljøer.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til muligheder og vilkår for ekstern finansiering indenfor det sundhedsvidenskabelige område.
  • Da jobbet kræver daglig kontakt med internationale forskningspartnere, fonde og andre interessenter, forventer vi, at du taler og skriver flydende engelsk.
  • Du er en dygtig til at formidle dit budskab og forstår at samarbejde med forskellige forskningsmiljøer på fakultetet og på regionens hospitaler samt øvrige afdelinger på universitetet.
  • Formår at skabe tætte relationer med forskellige faggrupper.

Personlige kompetencer

  • Du er selvstændig, initiativrig og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver.
  • Du trives med såvel driftsopgaver som mere komplekse udviklingsopgaver.
  • Du er struktureret, har en systematisk tilgang til arbejdet og kan planlægge og prioritere din tid.
  • Du har evnen til at påtage dig ansvar for opgaver, og du sikrer, at opgaverne følges til dørs.
  • Du kan håndtere flere forskellige opgaver i en hverdag, hvor opgaver kan lande uventet og kræve opmærksomhed her og nu.
  • Du trives med en daglig stor kontaktflade.

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsplads med uhøjtidelig omgangstone og tæt team-orienteret fællesskab
  • En hverdag med fagligt samarbejde, videndeling og sparring med højt specialiserede kollegaer både internt og eksternt.
  • Muligheden for at påvirke udviklingen af teamet.
  • Et samarbejdende og støttende arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling.

Der må forventes rejseaktivitet i mindre omfang til eks. Regions Midtjyllands hospitaler og dele af Aarhus Universitet, der ligger andre steder i Danmark samt lejlighedsvis deltagelse i konferencer, årsmøder og lignende i ind- og udland.

Du refererer til funktionschef Anne Cathrine Thorup. Stillingen er en fuldtidsstilling. Opstart pr. 1.3 2025 eller snarest muligt derefter. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Anne Cathrine Thorup tlf.: +45 30 62 27 93.

Arbejdsstedet er Health Forskningsstøtte, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 2 og 2. samtale i uge 3. Du vil muligvis modtage en case i forbindelse med samtalerne.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Administrationscenter Health/Health Administrative Centre

Ansøgningsfrist: 16 December 2024

Placering: Aarhus C Vennelyst Boulevard 4

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2695835//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.