Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent med fokus på forandring, visuel formidling og adfærdsdesign til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Vil du være med til at drive kommunikationen i et ambitiøst moderniseringsprogram? Kan du omsætte komplekse budskaber til engagerende fortællinger og visuelle formater? Og forstår du, hvordan kommunikation kan skabe handling og forandring? Så er det dig, vi leder efter!

På vej mod mere bæredygtige fiskeriløsninger

I Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er vi i fuld gang med et større transformationsprogram, der skal forme fremtidens it-løsninger og styrke vores indsats for et bæredygtigt fiskeri. Vi skal modernisere vores it-systemer, udvikle mere effektive arbejdsgange, sikre overholdelse af nye krav og skabe digitale løsninger, der understøtter fiskerikontrollen og fiskerierhvervet.

Kommunikationsindsatsen spiller en central rolle i at sikre, at transformationen lykkes. For at skabe forståelse og opbakning til de nødvendige forandringer er det afgørende, at vores budskaber når ud til en bred vifte af interessenter – fra interne medarbejdere med forskellige faglige baggrunde over fiskere, der har brug for klare og praktiske budskaber, til departementet, hvor kommunikationen skal være strategisk og præcis. Derfor søger vi en kommunikationskonsulent, der kan anvende principperne fra adfærdsdesign til at udvikle strategisk forandringskommunikation. Fokus er på at skabe kommunikation, der bygger bro mellem forståelse og handling – som ikke blot forklarer hvorfor, men også hvordan, og som motiverer interessenter til aktivt at engagere sig i forandringen.

Stillingen som kommunikationskonsulent

Som kommunikationskonsulent vil du spille en central rolle i at sikre en effektiv og sammenhængende kommunikation om vores moderniseringsprogram. Din opgave bliver at motivere, engagere og vejlede medarbejdere og interessenter gennem målrettet kommunikation, der bygger på indsigt i adfærdsprincipper, målgruppernes behov og visuel formidling. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og ledere for at skabe forståelse og ejerskab omkring forandringerne.

Dine primære opgaver

  • Strategisk forandringskommunikation:

    • Udvikle og implementere kommunikationsplaner, der støtter programmets overordnede mål.
    • Sikre, at alle interessenter (fra ledelse til medarbejdere) forstår deres rolle i forandringen, og hvordan de kan bidrage til succes.
    • Støtte ledelsen i at kommunikere strategisk og sikre ejerskab af budskaberne.
    • Anvende adfærdsdesignprincipper til at skabe kommunikation, der fremmer ønskede handlinger og ændringer.
  • Målrettet kommunikation og visuel formidling:

    • Identificere målgruppers behov, barrierer og drivkræfter for at sikre, at kommunikationen rammer præcist og effektivt.
    • Oversætte komplekse budskaber og teknisk indhold til letforståelige og handlingsorienterede fortællinger tilpasset forskellige målgrupper.
    • Udvikle visuelt og brugervenligt indhold (fx infografikker, præsentationer, prototyper og demoer), der engagerer og understøtter forståelsen og implementeringen af forandringerne.
    • Indhente feedback og justere kommunikationsmaterialerne, så de er relevante og effektive for forskellige målgrupper og læringsbehov.

Ud over de primære opgaver vil du også håndtere mindre kommunikationsopgaver, såsom at skrive nyhedsartikler, opdatere programmets intranetside og sende informationsmails. Derudover vil du bidrage til ad hoc-opgaver, der understøtter en kontinuerlig og gennemsigtig kommunikationsindsats, og sikre, at interessenterne forbliver informerede og engagerede gennem hele forandringsprocessen.

Om dig:

Vi søger en kommunikationskonsulent, der kan kombinere strategisk tænkning med kreative løsninger. Vi forventer, at du:

  • Har en lang, videregående uddannelse – fx cand.comm., cand.mag., cand.merc., cand.it. m.fl.
  • Har erfaring med forandringskommunikation og kan navigere i større projekter eller programmer.
  • Kan skrive klart, præcist og fejlfrit dansk.
  • Er stærk til visuel formidling og kan udvikle materialer, der inspirerer og engagerer.
  • Har erfaring med adfærdsdesign og ved, hvordan kommunikation kan drive handling.
  • Kan skræddersy budskaber til forskellige målgrupper.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, men trives også i tæt samarbejde med andre.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at præge en vigtig forandringsproces.
  • En central rolle i et moderniseringsprogram, hvor du arbejder tæt sammen med ledelse, medarbejdere og eksterne interessenter.
  • Et fagligt stærkt og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for fleksibilitet og udvikling af dine kompetencer.

Om os

Moderniseringsprogrammet er forankret i IT & Data-kontoret, som består af ca. 50 medarbejdere. Kontoret er inddelt i teams, der arbejder med drift og udvikling af it-systemer, data og analyse, moderniseringsprogrammet samt økonomi- og porteføljestyring. Vores kontor er kendetegnet ved en stor opgaveportefølje, et højt aktivitetsniveau og en uformel omgangstone. Kontoret løser mange forskellige opgaver på tværs af faglige skel og med fokus på at levere kvalitet til vores udførende kollegaer i forretningsenhederne og for fiskerierhvervet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. marts 2025. Ansættelse vil ske efter overenskomst for akademikere i staten, og indplacering vil ske som konsulent.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Fangede det din interesse? Sådan søger du
Søg online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 5. januar 2025. Samtaler holdes løbende.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Amalie Eriksen på tlf. 72 18 58 08 eller e-mail [email protected].

Du kan læse mere om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling:
Nyropsgade 30, København V

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2695846//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.