Få opslag som dette inden alle andre

Alsidig udviklingskonsulent til almenboligområdet i Ishøj Kommune

Ishøj Kommune



Vil du være med til at videreudvikle samarbejdet med de almene boligorganisationer og har du politisk tæft og trives med mange forskelligartede opgaver på det almene boligområde, så har vi en spændende stilling til dig.
En ny letbane, nye områder til boligudvikling og et mål om at øge befolkningstallet til 30.000 i 2030. Der sker en masse i Ishøj Kommune. I dag er ca. 50 % af boligmassen i Ishøj Kommune almene boliger og der er stor politisk interesse for området. En ny rammeaftale med boligorganisationerne er på vej, hvor et af hovedformålene er at sikre en blandet beboersammensætning. Det kræver et løbende og tæt samarbejde med de almene boligorganisationer – ikke mindst, da to af de største almene boligområder i kommunen indgår på Ministeriets liste med udpegede boligområder. Dertil kommer, at vi som kommune er forpligtet til at føre tilsyn med, at de almene boligafdelinger har styr på økonomien og reglerne.

Konkrete opgaver
Rammeaftalen med boligorganisationerne er ny og du vil derfor have gode muligheder for at sætte dit aftryk på dine arbejdsopgaver og samarbejdet med boligorganisationerne. Alt efter dine kompetencer og erfaring forventer vi, at du vil få ansvaret for følgende opgaver:

  • Styring og samarbejde med boligorganisationerne, herunder bl.a. planlægning og opfølgning på de årlige styringsdialoger, opfølgning på rammeaftale/individuelle aftaler, fællesmøder mv.
  • Tilsyn med de almene boligafdelinger, herunder bl.a. behandling af sager ift. renovering og byggerier, herunder skema A, B, C og afsætningsregnskaber mv., dialog med boligorganisationer herom og den politiske behandling heraf, regnskabsgennemgang, besvarelse af henvendelser fra borgere/boligselskaber, tvister mv.
  • Politisk betjening af udvalg og byråd ift. det almene boligområde
  • Borgersvar på henvendelser til borgmester, direktør og udvalg
  • Deltagelse i/gennemførelse af forskellige egne/tværfaglige indsatser/projekter indenfor almenboligområdet, herunder fx:
    • Parallelsamfund, forebyggelsesområder og kriterier mv.
    • Indsatser ift. øget tryghed i hele Ishøj, herunder i boligområderne
    • Styrket samarbejde med de boligsociale indsatser mv. samt kommunens øvrige indsatser i områderne

Hvem er du?
Vi søger en kollega, som trives med at tage ansvar for en god blanding af både drifts- og udviklingsopgaver. Du skal have en god portion gå-på-mod og lyst til at bidrage til at løse opgaverne på området. Vi forventer desuden, at du kan arbejde selvstændigt og holde styr på mange opgaver og leverancer både internt og eksternt. Systematik, omhyggelighed og grundighed er nøgleord, der beskriver din tilgang til opgaverne. Vi forstiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Er udviklingsorienteret i din tilgang til opgaverne, både når det gælder den daglige drift og når de større tværgående indsatser skal udtænkes og gennemføres
  • Kan sætte sig ind i komplekst stof, herunder ny lovgivning
  • Har stærke kommunikative kompetencer skriftligt som mundtligt
  • Har analytiske evner og blik for regnskaber
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og på tværs
  • Har en god energi og højt humør
  • Trives med at arbejde i en politisk styret organisation

Hvem er vi?
Du vil organisatorisk høre til i boligteamet i Center for Byudvikling og Natur, men du vil have en bred samarbejdsflade ud i centeret og i resten af Ishøj Kommune. I boligteamet sidder vi udover dig 4 kollegaer. Vores opgaver spænder vidt fra arbejdet med anvisning af almene boliger, udlejning af ældre/plejeboliger til arbejde med opfølgning på rammeaftale med boligorganisationerne, tilsyn og den politiske varetagelse på området.

Center for Byudvikling & Natur består af 3 afdelinger som udover Byg & Bolig afdelingen er Plan & Gis og Natur, Miljø & Strandpark. Vi er i alt 29 kollegaer. Centeret favner bredt, både hvad angår arbejdsopgaver og faglig baggrund og vi har en stærk kultur omkring tværfagligt samarbejde og opgaveløsning. Derudover er vi en arbejdsplads med et betydeligt fokus på udvikling og trivsel. Det betyder bl.a., at vi går op i at udvikle og nytænke opgaveløsningen, at vi lægger stor vægt på god og klar kommunikation samt inddragelse og dialog med vores omverden - både med den øvrige administration og med eksterne samarbejdspartnere. Vi har et godt socialt fællesskab, hvor vi prioriterer og dyrker de fælles oplevelser og sammenholdet i centeret.

Vi tilbyder:

  • Spændende, udfordrende og alsidige opgaver i et godt socialt klima med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En fuldtidsstilling (37 timer)
  • En familievenlig arbejdsplads
  • En uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet
  • Løn fastsat efter gældende overenskomst på baggrund af dine kvalifikationer

Yderligere oplysninger
Arbejdspladsen er fysisk placeret på Ishøj Rådhus i Ishøj Bycenter - 5 minutters gang fra Ishøj Station med kort afstand til København.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag, den 23. januar 2025.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2025.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Byg & Bolig, Syeda Anbreen Safdar på tlf. 2384 2410 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist: 17. januar 2025.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres både kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Ishøj Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.

Om Ishøj Kommune
Ishøj er en mindre kommune med knap 23.000 indbyggere. Vi er en mangfoldig kommune med mere end 100 forskellige nationaliteter.

Vores almene boliger ligger centralt i kommunen omkring bymidten ikke langt fra vores 3 km kystlinje med store naturmæssige kvaliteter og strand. Vi oplever stor interesse fra både tilflyttere og investorer, der ønsker at bo og bygge i Ishøj på grund af vores centrale beliggenhed.

Ishøj er midt i en spændende tid, hvor Ishøj Byråd med en ny vision ”Fælles om Mulighedernes Ishøj 2035” har sat en retning for udvikling af kommunen ift. bl.a. sundt og aktivt liv, stærkt fællesskab med sammenhold og engagement, lokalt ansvar for klima, natur og miljø samt en økonomisk robust kommune med en stærk arbejdsstyrke.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Syeda Anbreen Safdar
Tlf.: 23842410

Ansøgningsfrist:
17. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ishøj Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2698790//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.