Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye sygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark, Ambulatoriet i Esbjerg?

Region Syddanmark


Vi søger en sygeplejerske, som kan blive en del af behandlergruppen i børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatoriet i Esbjerg. Har du erfaring i arbejdet med børn og unge eller inden for det psykiatriske felt? Er du god til at skabe gode relationer på kort tid samt bidrage til konstruktive løsninger, så er det måske dig, vi søger
Vi søger 1 sygeplejerske i fast stilling i vores Neuro Team pr. 1/2 2025 eller snarest derefter
Ambulatoriet i Esbjerg har ca. 70 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i diagnoseopdelte teams. I løbet af 2025 overgår vi fra at have diagnoseopdelte teams til aldersopdelte teams, hvorfor du på sigt vil komme til at arbejde mere diagnosebredt med udredning og behandling af enten børn eller unge. Som behandler vil du komme til at arbejde tæt sammen med andre faggrupper som fx psykologer, læger og sekretærer. I ambulatoriet arbejdes med udredning og behandling af børn og unge i alderen 4-17 år.

I det neuropsykiatriske team arbejder vi primært med patienter som har diagnoserne ADHD og autisme. Som sygeplejerske er du både en del af udredning, diagnosticering og behandling. Der er stor selvstændighed, men også teamarbejde, således at du altid har mulighed for at sparre med og lære af dine kolleger. Vi har en omsorgsfuld tilgang til både de familier vi arbejder med og kolleger.

Sygeplejerskearbejdet er selvstændigt og spændende, med mulighed for udvikling på flere planer.

Der gives regelmæssigt supervision af personalegruppen. I introforløbet vil du have en fast tilknyttet mentor.

Du er uddannet sygeplejerske og har gerne erfaring med det psykiatriske speciale og / eller arbejdet med børn.
Om dig:

  • Du er engageret, initiativrig og har interesse for Børne- og Ungdomspsykiatrien
  • Har vilje til personlig og faglig udvikling
  • Har erfaring med netværksarbejde og prioriterer det i hverdagen
  • Ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed, hvorved samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen
  • Kan arbejde selvstændigt i travl hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver

Kommende arbejdsopgaver:

  • Indgå i det tværfaglige samarbejde som primær behandler for tildelte ambulante patienter, hvor opgaven er at gennemføre afklarende samtaler/anamneser med den unge og forældre, samt fremlægge og drøfte egne sager på teamkonferencer. I relevante sager varetages samtaler og behandling/opfølgning.
  • Derudover forventes det, at du kan varetage medicinkontroller primært for børn/unge med ADHD- efter grundig oplæring
  • Formidle sager på samarbejdskonferencer med skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere
  • Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige læge, hvor du sammen med de nærmeste kollegaer løser en række selvstændige behandlingsopgaver.
  • Arbejde med inddragelse af patient og forældre eller andet relevant netværk
  • Dokumentere i den elektroniske patientjournal (EPJ) for egne patienter

Om afdelingen:
Børne- og ungdomspsykiatri i Syddanmark varetager det Børne- og Ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Syddanmark. Afdelingen har ca 600 ansatte, fordelt på 4 matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg)

Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfrist den 15. december 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. december 2024

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Sarah Starup Jensen, tlf. 40384004 –

Du skal forberede dig på, at du vil blive spurgt til kontaktoplysninger på dine referencer og at disse vil blive kontaktet umiddelbart efter samtalen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Du kan læse mere om Afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Søg stillingen online via linket herunder – vi glæder os til, at høre fra dig.

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 15-12-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2699491//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.