Få opslag som dette inden alle andre

Fagkonsulent inden for matematik og det naturvidenskabelige fagområde søges!

Ringkøbing-Skjern Kommune



Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune søger en konsulent inden for matematik og det naturvidenskabelige område med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale. Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune driver 19 skoler, 28 dagtilbud, 2 specialskoler, 3 specialcentre i tilknytning til almenskoler, 1 dagskole, 1 specialbørnehave og et STU-tilbud.

Dagtilbud og Undervisning er en afdeling med humor og et godt fagligt og socialt fællesskab. Vi har til huse i Servicecenter Videbæk, hvor der er et tæt professionelt lærende fællesskab (PLF) med Dagtilbud og Undervisnings ledelse og kolleger.
Med udgangspunkt i kommunens Fælles børne- og ungesyn arbejder vi sammen med kommunens enheder for at skabe rummelige læringsmiljøer og dermed de bedste deltagelsesmuligheder for kommunens børn og unge.

Vi søger en konsulent inden for matematik og det naturvidenskabelige område, der:

  • Formår at forene didaktik inden for matematik og naturfag med kapacitetsopbyggende processer på tværs af kommunens skoler og dagtilbud.
  • Er fagligt velfunderet, professionel og praksisorienteret med stor viden inden for matematik- og naturfagsdidaktik.
  • Kan facilitere skolernes matematikvejledere og naturfagslærere samt understøtte faglig udvikling i praksis med udgangspunkt i nyeste viden.
  • Har erfaring med databaseret skoleudvikling og vil understøtte skolernes kvalitetsudvikling.
  • Kan afholde/planlægge faglige temaeftermiddage for skoler og dagtilbud inden for matematik- og naturfagsområderne.
  • Understøtter Dagtilbud og Undervisnings it-strategi og skolernes brug af digitale læringsværktøjer i fagene.
  • Er en dygtig og engageret formidler, som er klar til at understøtte et bredt spektrum af opgaver i samarbejde med de øvrige konsulenter i Dagtilbud og Undervisning.

Nødvendige faglige kvalifikationer og erfaring:

  • Du har erfaring indenfor matematik og det naturvidenskabelige område, gerne en matematik- eller naturfagsvejlederuddannelse kombineret med praktisk og teoretisk erfaring med undervisning i grundskolen samt tolkning og opsamling af relevante data.
  • Du har kendskab/interesse for tidlige indsatser i dagtilbud og skolen inden for matematik og naturfag.
  • Du har erfaring med de faglige opmærksomheder i forbindelse med børns forskellige overgange, især i relation til STEM-områderne.
  • Du har vilje og kompetencer til at understøtte rummelige læringsmiljøer og fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og du kan understøtte skoler og dagtilbuds indsatser for elever med særlige behov indenfor dit arbejdsområde.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kolleger og et godt samarbejde mellem administration og skoler.
  • Engagerede og nærværende kollegaer, hvor humor og glimt i øjet værdsættes i det daglige samarbejde.
  • Grundigt og trygt introduktionsforløb med sigte på at understøtte den nyansattes trivsel og adgang til relevante faglige fællesskaber.
  • Mulighed for at gøre en forskel for kommunens børn og unge gennem udvikling af matematik- og naturfagsundervisningen.

Personlige kompetencer:

  • Har overblik og kan arbejde struktureret og analytisk med udgangspunkt i relevant data.
  • Du er en god mundtlig formidler og formulerer dig præcist, sagligt og letlæseligt på skrift.
  • Du trives i en politisk styret organisation og navigerer let på tværs af faggrupper og kommunale snitflader og skaber bæredygtige samarbejder med relevante aktører.
  • Du er vant til forskelligartede opgaver og trives i både selvstændig opgaveløsning og samarbejde, og du er skarp til at fokusere på detaljer uden at miste overblikket.
  • Du er ambitiøs på børnenes vegne og tænker og handler empatisk i dine samarbejdsrelationer.
  • Du evner at tænke i pragmatiske løsninger og kan skabe overblik, forenkle og prioriterer at følge op.
  • Du spiller fællesskabet omkring dig godt, med en venlig, imødekommende og løsningsorienteret tilgang til de mange relationer, som jobbet indebærer.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er 37 timer ugentlig og med reference til distriktslederen med ansvar for skoleområdet. Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere information:
I ansættelsesudvalget er der deltagelse af skoleleder fra Børnesporet Faster-Astrup samt konsulentteamet fra Dagtilbud og Undervisning og distriktslederen.

Du kan indhente yderligere oplysninger i Dagtilbud og Undervisning v/distriktslederen med ansvar for skoleområdet, Ole Ehmsen Kronborg, på 25 74 26 83.

Samt på følgende hjemmesider:

  • Dagtilbud og Undervisning - Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Fælles børne- og ungesyn - Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Skole og uddannelse - Ringkøbing-Skjern Kommune

Der bliver indhentet børneattest ved ansættelse.

Ansættelsesprocedure og tidsplan:
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2025 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler afholdes den 14. januar 2025. Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgningen sendes elektronisk

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Dagtilbud og Undervisning

Ansøgningsfrist: 08 January 2025

Placering: Dyrvigsvej 9, 6920, Videbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringkøbing-Skjern Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringkøbing-Skjern Kommune

Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 100 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2701027//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.