Strategikonsulent til positioneringsarbejde på fjernvarmeområdet
HOFOR
I HOFOR har vi en vision om at skabe bæredygtige byer. Fremtidens kollektive energiløsninger skal kunne mere i dag, og det kræver dyb forståelse af energisystemer og politiske rammer for at komme i mål. I team Energistrategi & Politik er vi med til at sætte HOFORs langsigtede retning og positionere HOFOR i vores omverden - så vi kan sikre forståelse, støtte og samarbejde i forbindelse med den grønne omstilling. I den forbindelse søger vi en ny strategikonsulent, der skal arbejde strategisk med vores positioneringsarbejde på fjernvarmeområdet.
Positioneringsarbejde på fjernvarmeområdet
Som vores nye strategikonsulent bliver din vigtigste opgave at få udbredt og styrket HOFORs position på fjernvarmeområdet. I den forbindelse bliver det også en vigtig opgave at få forankret arbejdet med positionering internt i HOFORs organisation.
Mere konkret bliver dine opgaver at:
- Udvikle formater til ekstern kommunikation og positionering
- Udarbejde hvidbog om fremtidens varme
- Bidrage til strategiarbejdet på især varmeområdet
- Stå i spidsen for det faglige positioneringsarbejde i teamet og organisationen
Strategikonsulent med gode formidlingsevner og energipolitisk forståelse
Vi forestiller os, at du har erfaring med positioneringsarbejde (fx public affairs, kommunikation, PR) inden for det energipoliske område.
Derudover forventer vi, at du:
- Er dygtig til skriftlig formidling, da du skal omsætte kompleksitet og teknisk viden til bredt forståelig kommunikation
- Er god til at sætte dagsordner og navigere i det energipolitiske landskab
- Har gode samarbejdsevner, da du skal arbejde med mange forskellige samarbejdspartnerne og faggrupper
- Er god til processer og projektstyring
- Har et godt optimeringsmindset herunder forståelse for, hvad der skaber økonomisk værdi og en effektiv forsyning
Dine kommende kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Du vil blive en del af Energistrategi & Politik, som er et nyetableret team med Anders Holst Nymark som teamleder. Du vil få 5 kolleger, der alle brænder for det strategiske og politiske arbejde i energibranchen. Vores team er kendetegnet ved et godt socialt sammenhold, en uformel tone og med plads til, at vi er hele mennesker, når vi går på arbejde. Da vi har mange eksterne samarbejdspartnerne, er vi ofte ude af huset, men er gode til at prioritere det sociale, når vi er samlet på kontoret.
Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 17. december 2024. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Holst Nymark, 27952782 eller [email protected].
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Afdeling:
Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: