Få opslag som dette inden alle andre

Udekørende sygeplejersker søges til den vestlige del af Hedensted Kommune

Hedensted Kommune



Er du klar til at gøre en positiv forskel i borgernes liv?
Om jobbet og opgaverne
Vi søger to udekørende primærsygeplejersker i vikariat til vores dygtige team i den vestlige del af Hedensted Kommune. Den ene stilling skyldes barsel, og den anden opstår, da en kollega har søgt orlov for at prøve en ny funktion. Er du passioneret omkring rehabilitering, og vil du arbejde både i borgernes egne hjem og i vores sygeplejeklinik? Så er du måske vores næste kollega.

Vi er et engageret og fagligt stærkt team bestående af 16 sygeplejersker, der samarbejder tæt om at give borgerne den bedste sygepleje. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og lægger stor vægt på at fremme borgernes egne ressourcer. Vi bruger TOBS og triagering til tidlig opsporing af sygdomme, og vi samarbejder tæt med både interne og eksterne samarbejdspartnere som sygehuse, lægehuse og hjemmepleje.

Stillingerne er på 37 timer om ugen eller et mindre timetal efter ønske. Der er tale om primært dagvagter, men stillingerne omfatter også 5-6 aftenvagter og 2 weekendvagter hver 8. uge. Der er stor fleksibilitet i arbejdstiden, og hvis du har lyst til at arbejde fast som aftenvagt, er dette et stort plus.

Som udekørende primærsygeplejerske i et vikariat vil dine arbejdsområder være:

  • Sygepleje i borgernes hjem og i sygeplejeklinikken.
  • Rehabilitering og forebyggelse af indlæggelser.
  • Vurdere og understøtte borgerens egne ressourcer, for at fremme selvstændighed.
  • Samarbejde med sygehuse, lægehuse, hjemmepleje og andre eksterne og interne samarbejdspartnere.
  • Specialopgaver som f.eks. sårpleje og palliativ pleje.
  • Brug af CURA omsorgssystem (kendskab er en fordel, men ikke et krav).

Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:

  • Er en erfaren og dedikeret sygeplejerske med bred faglig viden og en generalisttilgang.
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, men også værdsætter samarbejde og sparring med kollegaer.
  • Er engageret i at arbejde rehabiliterende og har fokus på borgerens egne ressourcer.
  • Ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø med høj trivsel for både borgere og kollegaer.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et tæt og støttende team, hvor vi både arbejder hårdt og griner sammen. Vi værdsætter det sociale fællesskab og mødes gerne uden for arbejdet til aktiviteter som gåture, fællesspisning og kreative eftermiddage. Derudover tilbyder vi:

  • En lærerig og udviklende arbejdsplads, med mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer.
  • Sparring og støtte fra erfarne kollegaer.
  • Mulighed for stor indflydelse på din egen arbejdsplan.
  • Et arbejdsmiljø, der vægter både faglighed og trivsel.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, dog senest pr. 1. februar 2025.

Har du spørgsmål
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Johansen, leder af Sygeplejen Vest, på tlf. 21 18 29 45 eller Thea Berg, planlægger, på tlf. 29 13 98 75.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 15. december 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler den 20. december 2024.

Om os
Sygeplejen i Hedensted Kommune arbejder ud fra borgerperspektivet og med værdierne ansvar, dialog og udvikling. Vores mål er at støtte borgerne i at udvikle deres egen selvstændighed, og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores praksis for at imødekomme fremtidens behov.

Læs mere om Hedensted Kommune på hedensted.dk

Afdeling: Sygeplejen Vest

Ansøgningsfrist: 15 December 2024

Placering: 8763, Rask Mølle, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hedensted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2702189//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.