Få opslag som dette inden alle andre

S14 Neurocenter Lemvig - en del af Hammel Neurocenter - søger en sygeplejerske til et barselsvikariat

Region Midtjylland



Brænder du for at hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade tilbage til en hverdag med livskvalitet og størst mulig grad af selvhjulpenhed, i nært samspil med patient og pårørende?
Sætter du pris på tid til relationer i et længere patientforløb, der er præget af udvikling?
Kan du lide det tværfaglige samarbejde, hvor den enkelte er en vigtig brik i den samlede indsats? Så vil du få det godt hos os i vores ledige barselsvikariat fra den 1. februar til den 31. december 2025!

Neurocenter sengeafsnit 14, beliggende i Lemvig Sundhedshus, søger en sygeplejerske til et spændende arbejde med rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Stillingen er med skiftende vagter – fortrinsvis dagvagter og vagt hver 3. weekend.

Neurocenter S14 er en del af Hammel Neurocenter og er dermed en del af Region Midtjyllands samlede neurorehabiliteringstilbud på specialiseret niveau.
Sengeafsnittet har 13 sengepladser fordelt på 2 tværfaglige teams med integreret samarbejde mellem faggrupperne, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeut, læge, logopæd og neuropsykolog. Den tværfaglige indsats er et afgørende element i rehabiliteringen, hvor fleksibilitet og samarbejde er en forudsætning for at nå et godt resultat for patienten, uanset hjerneskadens sværhedsgrad og karakter. Patientforløbene har en gennemsnitsliggetid på 3 uger.

Afsnittet har gode træningsfaciliteter samt gode fysiske forhold for patienter og personale. Der er opholdslejligheder til pårørende tæt på afsnittet.
For at sikre kompetent behandling, pleje og træning, samt medvirke til gode udskrivninger til hjemkommunen, ønsker vi et veluddannet personale. Uanset hvilket kompetenceniveau du kommer med, sikrer S14 god introduktion, oplæring og kompetenceudvikling i specialet, med et fastlagt introduktionsprogram over det 1. år.

Vi kan tilbyde ansøger:

  • et veletableret afsnit med et godt arbejdsmiljø præget af humor og gensidig kollegial omsorg.
  • kolleger der står i kø for at hjælpe dig til rette
  • ½ års mentorordning, samt et solidt introduktionsforløb med emner som dysfagi, neuropædagogik, sygeplejerskens rolle i neurorehabilitering, og kommunikation.
  • teamsamarbejde hvor faglig stolthed er omdrejningspunkt for kerneopgaven.
  • en arbejdsplads hvor vi opnår gode resultater i vores patientforløb, og høj patienttilfredshed.
  • et planlagt dagligt fremmøde på 5 sygeplejefaglige medarbejdere + tværfaglige kolleger, der understøtter patientens tid til genlæring af tabte færdigheder.

Vi forventer at ansøger:

  • har lyst til at lære!
  • er fagligt selvstændig og nysgerrig, og er sygeplejefaglig bevidst i det interdisciplinære samarbejde.
  • har evne for at koordinere sammenhængende patientforløb under indlæggelsen og i en tværsektoriel overgang.
  • er åben, empatisk, modig og fleksibel i samarbejdsrelationer med såvel patienter, pårørende og kolleger.
  • har sociale kompetencer til og evner for, at omgås patienter med nyerhvervet hjerneskade med fysiske, mentale og sproglige funktionsnedsættelser, som måske ikke forstår egen situation.
  • kan vise forståelse og omsorg for pårørendes særlige situation og agere professionelt i kontakten.
  • er rolig, tålmodig og humoristisk som person, kan holde overblik og evner at se muligheder.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnit 14, Lemvig

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sygeplejerske Mia Kjærgård Hansen eller ledende terapeut Susanne Vøldike på tlf. 78437233

Dato for samtaler
Samtaler forventes afholdt den 20. december 2024

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. december 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Ansøgningsfrist: 17 December 2024

Placering: Østergade 30, 7620, Lemvig

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2702210//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.