Få opslag som dette inden alle andre

Bliv It-sikkerhedskoordinator indenfor kritisk infrastruktur

Aarhus Vand A/S



Har du lyst til at arbejde med it-sikkerhed i en virksomhed hvor konsekvenser ikke kun regnes i kr. og øre, men også i miljø og sundhed? Så er du måske vores nye kollega i en nyoprettet stilling som it-sikkerhedskoordinator.

Hverdagen som it-sikkerhedskoordinator i Aarhus Vand
I Aarhus Vand er IT ikke målet – det er et af mange midler. Som it-sikkerhedskoordinator skal du derfor være motiveret af levere samfundskritiske ydelser, hvor dit arbejde har en betydning for sundhed og miljø. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige personer og fagligheder, hvor din oprigtige interesse i at være en del af helheden i opgaveløsningen er din stærkeste force.

Du får din egen opgaveportefølje, der primært vil omhandle dag-til-dag informationssikkerhed som f.eks. trusselsvurdering, sårbarhedshåndtering, awareness m.m. Her kommer du selv til at stå i spidsen for at drive og udvikle området. Du vil også blive en del af andre områder, som du vil skulle udvikle sammen med CISO’en. Dette kan f.eks. være politikker og risikovurdering. Endelig bliver du, som en del af it-drift teamet, også en del af mere operationelle opgaver som vedligehold af systemer, it-projekter, incident-håndtering m.m.

Der vil ofte være mange bolde i luften, og det kan ske at der opstår situationer hvor hele afdelingen må have fokus på samme opgave. Langt det meste af din tid vil dog kunne planlægges på en måde der giver de bedst rammer for at balancere arbejde og fritid.

Dine ansvarsområder
Vi kommer til at sammensætte en opgaveportefølje, der passer til dig, men nogle af de ting der nok vil indgå er:

  • analyse af aktuelt trusselsbillede og håndtering af sårbarheder.
  • deltage i driftsopgaver og incidents hvor du skal varetage at it-sikkerheden opretholdes.
  • give sparring og rådgivning i it-projekter generelt, og selv deltage i implementering af it-sikkerhedsprojekter.
  • uddannelse og træning af medarbejdere.
  • gennemføre risikovurdering og udarbejdelse af materiale til it-sikkerhedsrapportering.
  • ved behov, f.eks. i forbindelse med ferie og fravær, bistå med almindelig it-drift og support.

Din personlige profil

  • du tager ansvar hvor der er behov, og følge opgaver til dørs.
  • du er god til samarbejde, også når pulsen er høj.
  • du er naturligt nysgerrig for at lære nye ting, og nye måder at arbejde på.
  • du er omgængelig og god til at kommunikere både i skrift og tale.

Din faglige profil

  • du har enten en it-faglig uddannelse, eller på anden vis opnået relevant erfaring.
  • du har arbejdet minimum 3 år med praktisk drift af it-systemer og netværk, meget gerne i en virksomhed med ot- og hybride miljøer.
  • du har arbejdet med it-/ot-sikkerhed, eller har en stor interesse i at komme til det.

Det kan under ansættelsen blive en forudsætning at du kan sikkerhedsgodkendes af politiets efterretningstjeneste, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen under ansættelsen.

Vi tilbyder
Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med god mulighed for at få indflydelse på de beslutninger der træffes. Der er plads til læring og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver ansat i vores it-drift team, men du vil få et tæt samarbejde med vores CISO, som du overtager mange opgaver fra. Du vil derfor få god sparring og hjælp til at komme i gang med dine opgaver.

Hos Aarhus Vand forstår vi vigtigheden af en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi tilbyder fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen. Vi tilstræber et arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, i fællesskabet.

Ansættelsesvilkår er efter overenskomst, og du tilbydes sundhedsforsikring, kantineordning, adgang til motionsrum og meget mere.

Sådan søger du
Skriv en målrettet ansøgning, hvor du beskriver, hvordan dine evner og kompetencer kan bringes i spil i forhold til de beskrevne opgaver. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Michael Hansen enten på mail [email protected] eller telefon 23278658.

Upload din ansøgning og CV, samt evt. relevante bilag i vores rekrutteringssystem allerede i dag.

Samtaler afholdes løbende.

Afdeling: Gunnar Clausens Vej 34 8260 Viby J

Lokation: Hasselager Allé 29, 8260 Viby J

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Vand A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Vand A/S

Hasselager Allé 29, 8260 Viby J (Aarhus)

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2704365//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.