Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagoger til Botilbud Bosager

Sønderborg Kommune



Ønsker du at gøre en pædagogisk forskel for voksne med funktionsnedsættelser? Har du lyst til at bidrage til den pædagogiske ramme for oplevet livskvalitet? vil du være en vigtig aktør i vores team? Og kan du li at have hverdagsfri? Hvis ja, så er det måske dig, vi har brug for.

Botilbud Bosager og Bosager Aktivitets- og Samværstilbud er et af Sønderborg Kommunes tilbud til borgere med udviklingshæmning. Flere borgere har multiple funktionsnedsættelser, og der er en del der befinder sig inden for autismespektret. Mange af borgerne har desuden tillægsdiagnoser såsom, anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse, psykiatriske tillægsdiagnoser, epilepsi mv.

Botilbud Bosager er organiseret i 4 huse, med 10-12 borgere i hvert hus, fordelt i to levegrupper. Borgerne bor i egne lejligheder efter ALM § 105 og modtager socialpædagogisk støtte, omsorg og pleje efter SEL § 85 i alle ugens dage, året rundt. Det pædagogiske arbejde er organiseret i teams omkring borgerne.

Vi forventer du anvender din faglighed til at holde fokus på Bosagers vision og kerneopgave i dit daglige samarbejde og virke:

Bosager - bedre end i går.
I fællesskab skber vi rammen, så den enekelte borger oplever livskvalitet
Til at understøtte ovenstående arbejder vi med KRAP, sansestimuli, total kommunikation og den neuropædagogiske tilgang. Vi planlægger for nuværende implementering af LA2u.

Vi lægger vægt på, at vi som personale kan samarbejde om flerfaglighed og i det samarbejde kan beskrive, planlægge og dokumentere arbejdet. Det er vigtigt, at vi som personale er i stand til at tilsidesætte personlige holdninger i gennemførelsen af det pædagogiske arbejde, vi i fællesskab har beskrevet og planlagt.

Vi arbejder ud fra en arbejdsfællesskabspræmis om, at opgaverne løses smartest muligt med høj faglighed, kvalitet og hensyntagen til fællesskabet og den enkelte borger. At beslutninger træffes så tæt på den enkelte borger som muligt.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog.
  • kan samarbejde med dine kollegaer og løfte kerneopgaven.
  • har kørekort.
  • er nysgerrig på målgruppen og kan arbejde i et felt hvor der er alternativ adfærd og hvor udadrettet adfærd kan forekomme.
  • kan hjælpe borgere med deres personlig hygiejne, herunder udførelse af personlig pleje.
  • har et selvstarter-gen og agerer selvstændigt, handlekraftigt og loyalt ud fra fælles beslutninger og retningslinjer.
  • er i stand til at formidle din faglighed både mundtligt og skriftligt.
  • evner at bidrage og samarbejde konstruktivt ind i arbejdsfællesskabet.

Vi kunne godt tænke os, at du

  • har en veludviklet refleksionsevne, som aktivt styrer din læring om egen praksis.
  • er ressourcebevidst i forhold til dine egne kompetencer.
  • drives af lysten til at opsøge og inddrage ny viden om den pædagogiske metodeudvikling og praksis.
  • allerede gør brug af en anerkendende og imødekommende kommunikationsform, både over for borgere og kollegaer.
  • er motiveret for at deltage i det tværgående samarbejde på hele Bosager.

Vi tilbyder til gengæld

  • minimum 6 intro vagter, så du kommer godt fra start
  • deltagelse i fagligt metodekursus ud fra en individuel vurdering
  • et fagligt udviklingsmiljø, hvor fejl anskues som refleksionsmateriale til læring
  • faglig supervision, relevante kurser og uddannelse
  • et miljø, hvor vi aktivt arbejder med at udvikle kulturen og kommunikationen i en faglig anerkendende retning
  • en høj grad af beslutningskompetence inden for arbejdsfællesskabets præmis, både selvstændigt og i teamet
  • et arbejdsfællesskab med fokus på at skabe psykologisk tryghed som fundament i vores arbejde, der rummer høje følelsesmæssige krav
  • et godt arbejdsfællesskab, der til tider er udfordret af vores subjektive sandheder og individuelle forståelser af kerneopgaven og aftalerne i arbejdsfællesskabet. Her arbejder vi med balancen mellem struktur og konkret faglig vurdering.
  • de nødvendige hjælpemidler til kollegaer der har læse og skrive vanskeligheder.
  • løbende opsamling og dialog med ledelsen

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har 5 ledige stillinger på 37 timer ugentligt. Vi kan være fleksible i forhold til ugtl. timetal
Vi vil gerne, at du starter den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er varierende inden for ugens 7 dage og der planlægges med arbejdstid hver anden weekend.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Det er en forudsætning, at du har og bevarer et gyldigt kørekort og kan køre bil med manuelt gear.

Yderligere oplysninger
Er du nysgerrig på stillingerne og en rundvisning, kan du ringe til afdelingsleder Bodil N. Wilhelmsen mobil 27 90 45 05, eller afdelingsleder Esther Fryd Rasmussen mobil 27 90 02 62

Læs mere om Botilbud Bosager her: Bosager - Botilbud og aktivitets- og samværstilbud | Sønderborg Kommune

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 9. januar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4.

Afdeling:

Lokation: Region Syddanmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2705753//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.