Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

Vil du arbejde i et børnehus med 90% pædagoger?
Vi er i Hyldegården i gang med en proces, der resulterer i, at vi bliver en institution bestående af 90 procent uddannede pædagoger.
Derfor søger vi dig, der er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, med lysten til på sigt at uddanne dig til pædagog, mens du med fuld løn arbejder i Hyldegården.

Vi søger dig, der er nærværende, omsorgsfuld og som vil være med til at give børnene de allerbedste betingelser for en tryg hverdag. Så er du pædagog eller pædagogisk assistent og har lyst til at være en del af en engageret personalegruppe, så vil vi glæde os til at byde dig velkommen i vores skønne børnehus. Et børnehus hvor nærvær, omsorg og god energi er med til at danne rammerne for en tryg hverdag.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timeantal.

Det er med start 1. januar 2024 eller snarest derefter. Vi venter dog gerne på den rette.

Lidt om os
Børnehuset Hyldegården er en skøn integreret daginstitution, bestående af ca. 80 glade børn i alderen 0-6 år fordelt på 6 grupper hvoraf tre af dem er vuggestuegrupper og tre af dem er børnehavegrupper.

I børnehuset Hyldegården arbejder vi med forebyggende pædagogik, fællesskabende pædagogik og komplekse pædagogiske problemstillinger.

Vores pædagogiske tilgang er baseret på at skabe en tryg og stimulerende hverdag for børnene, hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi har fokus på børns trivsel, udvikling og fællesskab, og vi lægger stor vægt på samarbejde med forældrene.
I Hyldegården er der - grundet det gode kollegaskab og en anerkendende tilgang til hinanden – rig mulighed for at udvikle kulturen, hvor alle har fælles fokus på kerneopgaven, nemlig at sikre børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi i Hyldegården kan tilbyde dig

  • En personalegruppe med god energi og godt humør
  • Et arbejdsmiljø med plads til faglig sparring og refleksion
  • Et læringsmiljø som du er med til at forme og udvikle
  • Tid til forberedelse og planlægning. Både alene og med dine kolleger
  • Kontinuerlig sparring med leder
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, uddannelse og deltagelse i forskellige netværk
  • Vi har i øvrigt god kaffe.

Det allerbedste for Hyldegården er hvis du

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Har blik for både gruppedynamik, kontekst og fællesskab, og det enkelte barn i den sammenhæng
  • Er god til at danne og styrke gode relationer, både mellem dig og børn, børn og børn, men naturligvis også i samarbejde med forældre
  • Kan lide at arbejde som et team og en del af et hus hvor kommunikation er vigtig faktor.

Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
For flere oplysninger om stillingen, kan der tages kontakt til børnehusleder Jenna Lee Jordan på telefon 20 62 28 74. Du kan også altid sende en sms, så kan du blive ringet op.

Du er meget velkommen til at få en rundvisning i huset efter aftale og vi vil glæde os til at vise – og fortælle dig om alle vores tanker ift. hvordan vi arbejder i vores børnehus og hvordan vi arbejder med et positivt udviklende mindset for at give børnene de bedste forudsætninger.

Frist
Er den 3. januar 2025 kl. 12, så vi vil glæde os til at modtage din ansøgning inden da.

Vi indkalder løbende til samtale.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Hyldegården

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Jenna Lee Jordan på telefon 20 62 28 74

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2706459//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.