Sydbyens Børnehus afd. Blomsterhaven søger en frisk pædagog
Haderslev Kommune
Pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter søger afdeling Blomsterhaven 1 pædagog til en 37 timers stilling i vores børnehave.
Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på.
Blomsterhaven er en del af Sydbyens Børnehus, som er en kommunal integreret daginstitution med vuggestue og børnehavepladser. Vi er lige nu i Blomsterhaven ca. 116 børn fordelt i 3 huse. I Blomsterhaven er vi 25 engagerede ansatte med et bredt spekter af kompetencer, også på det specialpædagogiske område.
Vi søger ny kollega, som gerne må være bredt funderet både teoretisk og praktisk, og som gerne må have kendskab til at arbejde med relationer gennem ICDP eller være villig til at lære det. Desuden skal du som fagperson være med til at højne kvaliteten og fagligheden et sted, og dermed medvirke til at fastholde et i forvejen højt niveau af faglighed. Du skal desuden have stærke kompetencer mht. at arbejde med tosprogede familier hvor bl.a. kulturmødet opleves som en spændende udfordring.
I Blomsterhaven arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. Vi er optaget af barnets udvikling, læring, dannelse og trivsel og måler herpå gennem de forskellige læreplanstemaer. Ligeledes skaber de forskellige temaer rammen om de daglige forskellige pædagogiske aktiviteter, som børnene indgår i og vi arbejder med, at alle børn har deltagelsesmuligheder og dermed får privilegerede positioner og en oplevelse af at høre til i et fællesskab. Vi søger derfor kollegaer, som vil bidrage positivt til dette arbejde.
Desuden forventer vi af vores kommende kollega, at du:
- kan reflektere over egne og dine kollegaers praksis
- har kendskab til eller gerne vil lære om den neuropsykologiske tilgang
- kan, i samarbejde med kollegaer, varetage og afholde opstartssamtaler/netværksmøder
- evner at italesætte udfordringer og give feedback på en konstruktiv måde både overfor kollegaer og forældre samt ledelse
- evner at sætte legen og barnets selvbestemmelse i centrum og samtidig have læringsperspektivet for det enkelte barn for øje
- har flair for at arbejde med databaseret dokumentation f.eks. hjernen og hjertet, som skal være med til at understøtte barnets læring, udvikling og trivsel og dannelse
- sidst men ikke mindst evner at bevare dit gode humør i en omskiftelig hverdag
- ansættes i Blomsterhaven og skal derfor kunne arbejde både med vuggestuebørn og børnehavebørn.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos institutionsleder Asbjørn Dyngby på mail: [email protected] eller hos daglig pædagogisk leder Margit Petersen på mail: [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 10. januar 2025.
Samtaler afholdes efter ansøgningsfristens udløb.
Hvis du ikke har hørt fra os inden den 30. januar 2025, er stillingen besat til anden side
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Afdeling: Sydbyens BørnehusAnsøgningsfrist: 10 January 2025Placering: Blomsterhaven / Solsikkevej 4, 6100, Haderslev
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: