Dagtilbuddet Horisonten søger en dygtig og engageret pædagogisk medarbejder, der har lyst til et spændende job, hvor pædagogik, faglighed og omsorg er
Københavns Kommune
Dagtilbuddet Horisonten søger en dygtig og engageret pædagogisk medarbejder, der har lyst til et spændende job, hvor pædagogik, faglighed og omsorg er i fokus
Er du engageret, nysgerrig og har lyst til at arbejde med borgere, der har et handicap, så er du måske vores nye kollega?
Om Horisonten
Horisonten er et § 104 dagtilbud og er en del af Spektrum, som har dagtilbudsafdelinger i hele København.
Horisonten har plads til 60 mennesker fra 18 år og opefter, som har en varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Borgerne på Horisonten har behov for støtte i alle livets forhold, og arbejdet indbefatter derfor både læringsforløb og aktiviteter sammen med borgerne såvel som personlig pleje, fysisk og verbal støtte til måltider og til at være sammen med de andre borgere på tilbuddet.
Arbejdet på Horisonten indbefatter også liftning af borgere, ernæringssonde samt medicinhåndtering, hvilket du bliver lært op i ved opstart.
Dokumentation er en vigtig del af vores dagligdag og den faglige udvikling på Horisonten, derfor skal du som vores nye kollega have godt kendskab til IT.
På Horisonten skaber vi trygge rammer for borgerne, der herved får mulighed for at udvikle sig igennem aktiviteter og læringsrum. Vi har et grundsyn, som er anerkendende over for den enkelte borger, og vores tilgange er bl.a. gennem sansestimulering, neuropædagogik og KRAP. For herigennem at udvikle og understøtte borgernes udvikling og livskvalitet.
Vi søger en kollega, som sætter sig selv i spil i forhold til helheden i Spektrum og på Horisonten. Og som med energi og drive har lyst til at være med til at udvikle Horisonten, så vi til enhver tid er det bedst mulige tilbud til borgere med handicap.
Vi søger kvaliteter som faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed, et positivt sind, naturligt overblik og evne til at strukturere hverdagen. Vi sætter pris på, at du som vores nye kollega kan arbejde selvstændigt og tage initiativer i forhold til at skabe udvikling og trivsel for borgerne. Du skal derfor bl.a. evne at lytte og opfange borgernes ønsker og behov og kunne handle på disse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter. Vi indhenter straffeattest I forbindelse med ansættelsen.
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst for pædagogisk personale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om Horisonten, kan du kontakte tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75.
Søg via linket senest søndag den 5. januar 2025
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 2.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: