Få opslag som dette inden alle andre

Planmedarbejder til Plan i Billund Kommune

Billund Kommune



Planmedarbejder til Plan i Billund Kommune

Der er godt gang i byggeriet og udviklingen i Billund Kommune, og derfor søger vi en planmedarbejder til By og Plan i Billund Kommune. Ideelt set har du erfaring med byplanlægning og gerne med byggesagsbehandling, men det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig og lære en masse nyt sammen med et hold af fagligt dygtige og imødekommende kolleger.
Hvilke opgaver vil du være med til at løfte i Planafdelingen?
Vi søger en medarbejder, der har lyst til at arbejde med opgaver, der ligger i spændet mellem byggesagsbehandling og fysisk planlægning. De primære opgaver er:

  • Plansager: Håndtering og sagsbehandling af plansager, dispensationer, administration af lokalplaner, forespørgsler m.m.
  • Landzonesager: Udarbejdelse af landzonetilladelser og sagsbehandling af forespørgsler vedrørende planlovens landzonebestemmelser.
  • Bidrage til samarbejde på tværs af fagområder.
  • Mulighed for at bidrage til øvrig sagsbehandling, f.eks. vurderinger af lokalplanpligt, udstykningssager og tinglysningsopgaver.

Vi søger en ny kollega, der har nogle af følgende faglige og personlige kvalifikationer:
Faglige kvalifikationer:

  • Du har et godt kendskab til eller interesse for planområdet.
  • Du har forståelse for lovgivning og myndighedsopgaver.
  • Du har et godt overblik over helheder, men du interesserer dig også for detaljen.
  • Du har god forståelse for rammerne i planloven, miljøbeskyttelsesloven og bygningsreglementet.
  • Du er god til at samarbejde på tværs af fagområder og myndighedsområder.
  • Du er god til at afslutte opgaver, er struktureret og trives i en hverdag med en bred kontaktflade og blandede opgaver.
  • Du har en relevant uddannelse, f.eks. som landinspektør, bygningskonstruktør, urban designer, arkitekt eller tilsvarende.

Personlige kvalifikationer:

  • Du har lyst til både at fordybe dig selvstændigt i dine opgaver, men i lige så høj grad bidrage til teamets fælles opgaver i samarbejde med kollegerne.
  • Du har lyst til at samarbejde med rådgivere, borgere, virksomheder, myndigheder og kolleger, så der skabes helhedsorienterede løsninger.
  • Vi vil gerne høre fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har anden relevant erfaring.

Planafdelingen i Billund Kommune
Planafdelingen er sammensat af projektledere og planlæggere med mange forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde. Alle i planafdelingen har lyst til at udvikle sig sammen og lære af hinanden. Det giver et stærkt sammenhold og en god fællesskabsfølelse. I planafdelingen sidder alle sammen om en bordgruppe, så ingen sidder med ryggen til hinanden. Det giver en naturlig nærhed med god mulighed for at sparre på kryds og tværs.

Rammerne giver mulighed for et rigtig godt kendskab til hinanden, både fagligt og privat. At grine sammen og have en uformel omgangstone er medvirkende til, at planafdelingen er et rart sted at arbejde. Der er stor fleksibilitet i arbejdstiden og gode muligheder for at arbejde hjemme.

Området for By og Plan består også af Team Byg, som bl.a. varetager byggesagsbehandling, BBR og enkelte landzonesager. Der er et godt samarbejde på tværs, og opgaverne har et naturligt flow frem og tilbage mellem de to afdelinger.

Hvad arbejder Planafdelingen med i Billund Kommune?
Vi har mange spændende og varierende opgaver, og i planafdelingen går vi meget op i, at man aldrig er alene på et projekt. Det er både sjovere og mere lærerigt at deles om både store og små opgaver.

Billund Kommune er en arbejdsplads med en meget flad intern struktur. Der er kort fra den enkelte medarbejder til ledelsesniveauet. Derudover oplever vi en aktiv interesse i fagområdet fra lokalpolitikerne i hverdagen.

Billund Kommune er en landkommune, og gennem landzonesagsbehandlingen bidrager vi til udviklingen i det åbne land og væksten i hele kommunen. Vi har en bred berøringsflade både internt og eksternt, hvor der er fokus på det tværgående samarbejde og koordinering af sagsbehandlingen.

Praktiske forhold
Der er ansøgningsfrist den 12. januar 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 3.

Ansøgningen og relevante bilag sendes elektronisk.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse og efter forhandling med den faglige organisation.

Arbejdsstedet er Billund Kommunes, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted.

Ansættelsesstart i udgangspunktet fra 1. marts, men gerne før hvis det er muligt. Vi er fleksible i forhold til dine ønsker.

Stillingen er fuld tid på 37 timer.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen for Plan, Sebastian Hessner Sønderby, på +45 79 70 72 eller mail [email protected].

Afdeling: Jorden Rundt 1 7200 Grindsted

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Billund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Billund Kommune

Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted

Billund Kommune er hjem for 26.500 borgere - og hjemsted for Børnenes Hovedstad. Leg, læring og kreativitet er en del af vores DNA. Vi inddrager og samskaber med børn, når vi former fremtiden. Udover vores legende tilgang har vi også nogle af verdens mest kreative virksomheder, og år efter år får vi topplaceringer i målinger af erhvervsvenlighed. Få her et kort overblik over, hvem vi er som kommune.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2706894//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.