Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til intern uddannelses- og projektstyring i Center for Arbejdsmarked

Næstved Kommune



Lyder udvikling af en intern uddannelse for medarbejdere og ledere i en stor agil organisation spændende for dig, så læs videre nedenfor.
Center for Arbejdsmarked i Næstved kommune er foran på udviklingen. Fremtidens beskæftigelsesindsats kræver et nyt og skærpet fokus på beskæftigelsesfagligheden. Dette vil vi sikre med udviklingen af vores interne Academy.

Derfor leder vi nu efter en konsulent til vores tværgående stabsteam, som kan være med til at opbygge dette Academy, samt understøtte organisationen med projektstyring på forskellige udviklingsprojekter.

Udvikling og drift af internt uddannelsestilbud
I denne nye stilling vil du i samarbejde med vores dygtige ledere og medarbejdere, interne og eksterne fagpersoner, udvikle relevante kurser der understøtter den faglighed der kræves af fremtidens beskæftigelsesmedarbejdere.

Hertil skal du kunne gå ud og behovsafdække i organisationen og omsætte dette til relevante formidlingsprodukter, afstemme med oplægsholdere omkring indholdet og strukturere et årshjul, samt stå for hele kursusadministrationen.

Projektstyring og understøttelse
Vi forventer at den største del af din tid – især i starten – vil gå med udviklings- og driftsopgaver omkring Academy. Men når grundstenene for uddannelsestilbuddet er lagt, vil du også blive rullet ind i projektstyringsopgaver på interne udviklingsprojekter og eksterne puljefinansierede projekter.

Her skal du understøtte lederen og medarbejderne for projektets faglige område ved at sikre opfølgning og styring på projektbeskrivelsen, dataunderstøttelse ift. projektmål, kontakt og afrapportering til projektejere, styregruppeoplæg og meget mere.

Dine kollegaer
Dine kollegaer vil være ledere og medarbejdere i hele organisationen. For selvom du er forankret i Team Tværgående, vil dine tråde række ud i alle øvrige teams og du skal derfor have lyst til at kommunikere med alle ansatte i Center for Arbejdsmarked.

Vi forventer, at du

  • Tager ansvar for opgaven og trives med selvstændig arbejdstilrettelæggelse
  • Har lyst til at samarbejde og yde en god service for ledelse og kollegaer
  • Er interesseret i datastyring og gerne har kendskab til Fasit
  • Er omstillingsparat og nysgerrig på de forandringer der kan forventes i fremtidens beskæftigelsesindsats
  • Er struktureret og klar til at følge op på både ledere og medarbejdere, på en venlig og konstruktiv måde
  • Har lyst til at holde dig opdateret på nye faglige indsigter på beskæftigelsesområdet og selv kan tage initiativ til at drøfte disse i de rette personkredse
  • Tilbyder din hjælp til ledere og kollegaer på eget initiativ
  • At du har en relevant uddannelse fx administrationsbachelor el. lign.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med mulighed for at udvikle og præge det i retning af dine spidskompetencer og interesser
  • Fleksible arbejdsvilkår med plads til at være et helt menneske med familie og fritidsinteresser
  • Fleksibelt hjemmearbejde
  • Gode omsorgsfulde kollegaer
  • En god offentlig pensionsordning
  • Medarbejdergoder såsom feriehuse og rabataftaler gennem Næstved kommune

Center for Arbejdsmarked
Beskæftigelsesindsatsen står overfor store forandringer lige om lidt. Men det er vi klar til i Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune. For her er vi optimistiske og fremtidsorienterede. Vi ser muligheder fremfor begrænsninger og altid klar til at finde gode løsninger.

Der er lavt til loftet og vi er altid parate til at diskutere faglige holdninger med hinanden – uanset vores stillingsbetegnelser – og sammen komme frem til de bedste løsninger, for borgerne og kommunen.

Vi hjælper hinanden, når der er travlt og har det sjovt sammen, både i faglige sammenhænge og når vi hygger os sammen til fælles arrangementer, som kollegahygge, fælles frokost og kageordning, sommerfest eller julefrokost.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Ledelseskonsulent Sabine Rohde på telefon 20 26 57 39 for at høre nærmere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og HK.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag

Tiltrædelse
1. februar 2025

Arbejdstid pr. uge
37 timer

Ansøgningsfrist
mandag den 6. januar 2025

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt fredag den 10. januar 2025

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Afdeling: Center for Arbejdsmarked

Ansøgningsfrist: 06 January 2025

Placering: Rådmandshaven, 20, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2707338//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.