Sygeplejerske til mave/tarm/leverafsnit
Region Hovedstaden
Hvem er vi?
På K3 har vi plads til 20 medicinske patienter. I 3 af disse senge ligger semi-intensive patienter, der har behov for høj observation, pleje og behandling.
Vores patientkategori spænder bredt hos os. Du møder den akut dårlige patient, den unge patient med kronisk tarmbetændelse, den kroniske leverpatient og den terminale patient.
Vi har et daghospital og en leverrehabiliteringsklinik, som styres af nogle af vores sygeplejersker. På K3 er vi en del af abdominal center K, der rummer kirurgiske sengeafsnit, ambulatorier, eget endoskopiafsnit og operationsafsnit.
Sygeplejerske med lyst til at lære
Vi søger en sygeplejerske, der har erfaring med patienter med både akutte og kroniske sygdomme, og samtidig vil være en del af vores skønne fællesskab.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er optaget af at skabe god og omsorgsfuld kontakt til vores patienter, som kan være sårbare
- Nysgerrig og ivrig efter at lære faget
- ønsker udfordringer, der matcher dit niveau og dine ambitioner
- kender sine egne faglige begrænsninger
Arbejdstid
Du skal have mod på at arbejde i blandende vagter, samt at arbejder hver 3. weekend. Du vil ca. hver 4. gang, du har weekend, arbejde i vagter af 12 timer.
Bred personalegruppe hvor alle stemmer bliver hørt
På K3 er der en bred personalegruppe. Vi er 27 sygeplejersker og 3 social og sundhedsassistenter. Vi har både personale med mange års erfaring, og personale der er nyuddannet. Fælles for os alle er, at vi rigtig gerne vi lære fra os – og lære af hinanden. Vi elsker at være sociale og derfor har vi bla. brunch hver fredag samt morgensang.
Du har altid en makker
Vores motto er ”man er aldrig alene på arbejde” og vi arbejder tæt sammen i hverdagen. Hver morgen danner vi makkerpar og herefter planlægges dagen i fællesskab. Vi samarbejder tæt sammen med andre faggrupper f.eks. er der dagligt en portør, der hjælper med at servere mad, hjælper til ved basal pleje samt andre praktiske ting. Socialsygeplejersker hjælper den udsatte patient. Ligeledes er der dagligt en fysioterapeut, der hjælper med at mobilisere og træne vores patienter.
Først 8 uger udenfor normering, 6 måneders introprogram og dokumentation for dine kompetencer
Kevin, vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion, vil sørge for, at du kommer godt ombord på K3 og sikre, at din introduktion passer til dig og dit udgangspunkt.
I dit onboarding programmet får du en mentor, opfølgende samtaler og undervisning i specialet. Du få udleveret en uddannelsesmappe, hvor du kan dokumentere din kompetenceudvikling. Du får ligeledes:
- Fagligt kompetente kollegaer
- Et godt arbejdsmiljø
- Faglige og komplekse udfordringer
- Ledelse tæt på
- Tilknyttet en social og faglig makker
Hvis du har lyst, er der på sigt mulighed for at deltage i arbejdsgrupper i afsnittet, på tværs i organisationen og/eller deltage i udviklingsprojekter.
Vi glæder os til at hører fra dig!
Hvis du tænker, det er lige den stilling du ønsker, så skriv en ansøgning og send den på nedenstående link. Synes du det er en spændende stilling, og gerne vil opleve afsnittet, så ringer du til mig (Maria) på telefonnummer 30914148. Så laver vi en aftale, hvor du kan komme på en rundvisning og få en snak med mig og dine, måske kommende kollegaer.
Du kan følge os på vores instragramprofil ¨k3_bispebjerg¨ og linkedIn
Ansøgningen skal du have sendt til mig senest d. 23/12-2024
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:
- mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: