Gribskov Kommune
Gribskov Kommune
Gribskov Kommune
Vi mangler dig - til visitationsteamet i Gribskov Kommune
Vi mangler dig – vores nye visitator!
Gribskov Kommune søger 2 visitatorer til faste stillinger
Brænder du for myndighedsarbejdet og ønsker at være en del af et engageret og erfarent team? Så har du nu chancen for at blive vores kollega i visitationsteamet i Gribskov Kommune.
Visitation og hjælpemidler består af i alt 33 medarbejdere fordelt på Team Visitation, Team Udskrivelse, Team Hjælpemidler, og herud over træning, kropsbårne hjælpemidler, demens- og forebyggelseskonsulenter.
De to stillinger er i Team Visitation. Vi er et fagligt engageret team bestående af 10 visitatorer. Vi visiterer til rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp, pleje- og ældreboliger samt aktivitetstilbud – og flere andre, spændende opgaver der følger med indenfor området. Derudover har vi 5 udskrivningsvisitatorer, der sikrer en god overgang fra hospital til hjemmet eller midlertidigt ophold i kommunen.
Vi sagsbehandler ud fra en helhedsorienteret, rehabiliterende tilgang med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder og gældende lovgivning. Vi laver aktive visitationsbesøg, hvor vi ser, hvordan borgerne udfører konkrete opgaver i hjemmet.
Hos os får du aldrig en kedelig dag på kontoret:
- Du besøger borgere og udarbejder funktionsvurdering og træffer en afgørelse
- Du har telefonvagt/administrative opgaver
- Du arbejder i en omskiftelig hverdag
- Du skal kunne lide at være i en tid, hvor Ældreloven kommer til at ændre på vores hverdag
- Du skal kunne lide at kommunikere med både borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Du tænker rehabiliterende og forebyggelse fremfor kompenserende støtte, og du forstår at sætte borgerens ressourcer i spil, så I sammen finder de bedste løsninger.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse fx som ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske
- Kan skabe gode samarbejdsrelationer og prioriterer god kommunikation med borger såvel som kolleger og andre samarbejdspartnere
- Du kan hæve dig op og se organisationen og indsatserne på et overordnet strategisk niveau. Erfaring fra det kommunale ældreområde og visitationsarbejde er en fordel
- At du kan arbejde selvstændigt, struktureret og er i stand til at prioritere dine opgaver i en travl hverdag
Om os:
Vi arbejder i en udviklingsorienteret organisation, hvor vi ikke er bange for at tænke eller prøve nyt.
Vi arbejder vidensbaseret, inddragende og helhedsorienteret i vores løsninger for borgerne.
Vi er en visitation præget af høj faglighed og godt kollegaskab. Vi vægter det sociale fællesskab højt, så der er både gåture og cafébesøg, som det er muligt at være med til. Vi vægter værdighed og ordentlighed i vores relationer meget højt, både når det gælder samarbejdet med borgerne, kolleger internt og vores eksterne samarbejdspartnere.
Vi arbejder i Nexus via Fælles Sprog III/standard.
Vi sørger for grundig onboarding i vores systemer, arbejdsgange og processer, og du vil have en fast mentor, som vil støtte dig, så du kommer godt fra start.
Vi lykkes, når vi samarbejder!
Teamets kerneopgave har vi i fællesskab formuleret:
Med udgangspunkt i borgers individuelle behov og et tilpas bredt samarbejde, er vi imødekommende og understøtter, at borgerne er så selvstændige og selvhjulpne som muligt i eget liv.
God ledelse og værdier
Gribskov Kommune ønsker at understøtte et godt og værdigt liv for alle borgere i kommunen. Det er afgørende, at borgerne har mulighed for at leve et så aktivt, trygt og værdigt liv som muligt, og der skal være fokus på borgernes og de pårørendes individuelle livssituationer, ønsker og behov. Derfor skal borgerne mødes med en personcentreret tilgang, hvor det er mennesket bag funktionsnedsættelsen, der er udgangspunkt for kommunens indsats og tilgang.
Gribskov Kommunes ledelsesgrundlag for god ledelse
- Helheden kommer først
- Vi stræber efter at blive bedre
- Vi er tydelige og sætter retning
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst.
Du skal have kørekort.
Som medarbejder får du stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed. Du har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage i det omfang det tilpasses opgaveløsningerne i hele teamet.
Vi vil i forbindelse med ansættelse indhente straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vores ansøgningsfrist er torsdag den 16. januar 2025.
1. samtale er tirsdag den 21. januar 2025 og evt. 2. samtale den 23. januar 2025.
Vi forventer, du kan begynde den 1. marts 2025.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte teamleder i Visitation og Hjælpemidler Helene Stoltz på tlf. nr. 72 49 74 39 eller på mail: [email protected] eller visitator Charlotte Juul Madsen på telefon: 72 49 63 58.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Center for Sundhed og Omsorg
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Helene Stoltz
Tlf. 72 49 74 39
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: