HR-konsulent til Danmarks største erhvervshavn
Aarhus Havn
Hvad består jobbet i?
Aarhus Havn står over for mange positive forandringer de kommende år. Det gælder inden for vores drift, den grønne omstilling og vores engagement i samfundet. Hvis vi skal lykkes med at skabe fremtidens bæredygtige havn, hvor erhvervslivet kan vokse i en foranderlig verden, kræver det et vedholdende fokus på de mennesker og den organisation, der skal få det hele til at ske.
Derfor er vi på udkig efter en HR-konsulent, der har praktisk erfaring med juridisk rådgivning og HR-administration, og som kan indtage en central rolle i organisationen. Du vil blive ansvarlig for KL-overenskomster, rammeaftaler og lokalaftaler, og du kan derudover se frem til en arbejdsdag, hvor du eksempelvis:
- Giver sparring til direktion og ledelse i lokale forhandlinger.
- Gennemgår og sikrer hjemmel til lokalaftaler, virksomhedslokalaftaler og aftaleskemaer.
- Vedligeholder og formidler retningslinjer samt yder personalejuridisk rådgivning.
- Kvalitetssikrer ansættelsesbeviser og øvrige ansættelsesretlige dokumenter.
- Supporterer med ad hoc-opgaver i People & Culture-afdelingen, herunder implementering af diverse EU-direktiver (eksempelvis Arbejdstidsdirektiv og Direktiv om Løngennemsigtighed) og HR-relaterede administrative opgaver.
Du bliver en del af Aarhus Havns People & Culture-afdeling under ledelse af Head of People & Culture Maria C. Frederiksen. Afdelingen består derudover af en Payroll Specialist og en HR-studentermedhjælper. Afdelingen er centralt placeret, og du vil få en bred kontaktflade i hele organisationen. Selvom du er specialisten på området, kan du forvente sparring i dagligdagen, ligesom det forventes, at du fungerer som back-up i forbindelse med lønproduktion.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du…
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller har dokumenteret god praktisk erfaring med overenskomstarbejdet fra en tilsvarende stilling eller en rådgivningsfunktion.
- Har erfaring med personalejura, lokalaftaler og lønadministration eller lysten til at lære disse områder.
- Trives med digitale arbejdsgange, som du også anvender til udarbejdelse af forhandlingsoplæg mv.
- Har gode kommunikationsevner i både skrift og tale.
- Trives med ansvar og er opsøgende for nye opgaver og idéer.
- Evner at skabe gode relationer på tværs af fagligheder og interesser og formår at omsætte data til nærværende rådgivning.
En arbejdsplads med en stolt kultur og høje ambitioner
Du bliver en del af Danmarks største og vigtigste erhvervshavn, der arbejder for at skabe fremtidens bæredygtige havn, hvor erhvervslivet kan vokse i en foranderlig verden.
Vi er en arbejdsplads med en stolt kultur og høje ambitioner, og hvor 110 engagerede kollegaer vil være klar til at arbejde sammen med dig. Kollegaer, der står for alt fra sejlads, krankørsel, IT-sikkerhed og kommunikation til økonomi, ingeniørarbejde og salg. Vidt forskellige arbejdsopgaver, men fælles om en stolt kultur, hvor vi har høje ambitioner og løfter i flok. Der vil være gode udviklingsmuligheder og en høj grad af frihed under ansvar. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens. Men til gengæld er de stort set altid spændende.
Ansøgning
Vi samarbejder med Searcher om rekrutteringen til denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Reffstrup, Managing Partner på tlf. +45 2277 1490 eller Petra Toft Nielsen, Research Consultant på +45 2216 1441.
Virksomhedsbeskrivelse
Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn og en afgørende del af den kritiske infrastruktur. De mange virksomheder og mennesker på havnen er rygraden i den danske eksport og import.
Havneservicen er tilgængelig 24 timer i døgnet, 365 dage om året og med meget kort varsel. Der arbejdes hver dag for at sikre den danske forsyning, for arbejdspladser og for udvikling både lokalt og nationalt.
Aarhus Havn er en kommunal selvstyrehavn og fungerer økonomisk som en selvstændig enhed uden offentlige tilskud. Virksomheden planlægges omdannet til aktieselskab per 1. april 2025.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: