Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniør eller naturvidenskabelig medarbejder til Nukleart Beredskab

Forsvaret



Brænder du for at anvende dine naturvidenskabelige kompetencer til at løse samfundsrelevante opgaver på nationalt niveau, kan du formidle dit fag, samarbejde med mange forskellige faggrupper, og har du lyst til at arbejde i et ekspertberedskab, hvor fagligheden er i centrum? Så er du måske vores kommende kollega.

Beredskabsstyrelsen, Nukleart Beredskab, søger en ingeniør eller naturvidenskabelig medarbejder til bl.a. at arbejde med måleudstyr og strålingsovervågning.

Om os
Nukleart Beredskab er et af Beredskabsstyrelsens ekspertberedskaber. Vi varetager Danmarks og Grønlands nukleare beredskab og en række opgaver angående nuklear sikkerhed (anlægssikkerhed) og fysisk beskyttelse (beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg).

Arbejdet i Nukleart Beredskab er præget af et højt fagligt niveau og et meget tæt samarbejde, både internt og eksternt. Du skal være indstillet på at bidrage til løsningen af både myndigheds- og beredskabsmæssige opgaver.

Om stillingen
Du får en vigtig rolle, hvor du i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere løser tekniske og beredskabsmæssige opgaver om nuklear sikkerhed. Dine nærmere arbejdsopgaver bliver fastlagt under hensyntagen til dine kvalifikationer, men du kommer bl.a. til at:

  • opretholde og udvikle vores viden om målemetoder og -systemer
    • arbejde med måledata, herunder GIS
    • medvirke ved undervisning af det nukleare beredskabs mange aktører
    • få mulighed for – efter uddannelse – at indgå i den nukleare beredskabsvagt, som er kontorets døgnbemandede vagtfunktion
    • indgå i Beredskabsstyrelsens kriseorganisation i forbindelse med øvelser og nukleare hændelser.Der vil i forbindelse med ansættelsen blive tilrettelagt et individuelt uddannelsesforløb med sigte på, at du med tiden vil kunne løse de nævnte opgaver selvstændigt.

Opgaverne løses i et aktivt samarbejde med en række andre myndigheder og aktører, både nationalt og internationalt.

Om dig
Du har en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau. Det er vigtigt, at du både er fagligt stærkt og god til at samarbejde tværfagligt og resultatsøgende. Og vi lægger vægt på, at du kan formidle teknisk vanskeligt stof til mange typer af modtagere.

Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Det er en fordel, hvis du har kendskab til radiologiske målemetoder, nuklear teknologi og GIS. Et godt it-kendskab er en fordel. Det er vigtigt at du har lyst og vilje til at indgå i et operativt beredskab, herunder deltage i øvelser, rejser og videreuddannelse.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mogens Christoffersen på telefon 2427 1539.

Har du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Boye på [email protected] eller telefon 3266 5733.

Ansøgningsfrist er den 31. december 2024, og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen søges besat pr. 1. marts 2025.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling:

Lokation: Birkerød, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2709329//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.