Få opslag som dette inden alle andre

Strukturerede og brugerorienterede AC-fuldmægtige til studieadministration på Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



Har du et brugerorienteret fokus i dit arbejde, og er du interesseret i uddannelsesadministration? Kan du planlægge og afslutte driftsopgaver og samtidig have blik for service, kommunikation og effektivisering? Så har vi måske et job til dig. Vi søger to faste stillinger samt flere barselsvikarer til KU’s studieadministration på Nørre Campus (Panum). Du skal kunne tiltræde hurtigst muligt og senest 1. marts 2025. Stillingerne er fuldtidsstillinger og der er tale om to faste stillinger samt nogle tidsbegrænsede barselsvikariater på 12-15 måneder.

Studieadministrationen på Nørre Campus sikrer de administrative rammer for ca. 8.000 bachelor-, kandidat- og masterstuderende.

Som barselsvikar kan du komme til at løse opgaver inden for undervisningsplanlægning, eksamensplanlægning, sagsbehandling af fx eksamensklager, studienævnsbetjening og betjening af uddannelsesledelsen. Du vil blive tilknyttet et team i en sektion og få en afgrænset opgaveportefølje. Vores primære interessenter er de studerende, universitetets videnskabelige personale, den videnskabelige ledelse og vores kolleger i afdelingen.

Vi lægger vægt på at være kendt som en tilgængelig, effektiv og fagligt dygtig administration, der lytter til vores brugere og interessenter.

Opgaver
Du vil få opgaver inden for et eller flere af disse områder:

  • Planlægge og afvikle mundtlige og skriftlige eksamener og i den forbindelse servicere studerende, eksaminatorer, censorer, eksamensansvarlige m.fl.; arbejdet foregår i mange forskellige it-systemer
  • Sagsbehandle eksamensklager og andre sagstyper
  • Koordinere lokalebooking og skemalægge for SUND uddannelser
  • Håndtere de studerendes tilmeldinger og holdsætning på kurser
  • Studienævnsbetjening i form af mødeplanlægning og -afvikling, referater og opfølgning; der kan også forekomme betjening af andre fora fx styregrupper, aftagerpaneler o. lign.
  • Uddannelsesudvikling i samarbejde med studieledere og studienævn, herunder revision af studieordninger og kursusbeskrivelser

Vi forventer

  • Du har en kandidatgrad, gerne inden for uddannelsesvidenskab, samfundsvidenskab, forvaltning eller tilsvarende, og måske erfaring med studieadministration
  • Du er fagligt kompetent, serviceorienteret og it-parat, og du evner at se effektiviseringsmuligheder i den daglige drift. Du mestrer den svære balance mellem at sikre fremdrift i såvel drifts- som udviklingsopgaver
  • Du er præcis og korrekt i din skriftlige kommunikation og har måske erfaring med referatskrivning; du skriver klart og tydeligt og kan konstruktivt formidle regler og afgørelser til interessenter, hvad enten det er studerende, studieledelse, kolleger eller egen ledelse; du er fortrolig med at formidle på engelsk
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk, og du evner at forstå den kontekst, du arbejder i. I et samarbejde kender du værdien af at respektere og inddrage kollegernes forskelligartede kompetencer
  • Du er respektfuld, omgængelig og nysgerrig i dit samarbejde med andre, og du trives med at arbejde som en del af et hold, der løfter opgaver i fællesskab.

Vi tilbyder

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job på en veldrevet institution med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne samt en bred kontaktflade internt og eksternt.
  • Et udfordrende og selvstændigt job i et spændende miljø, hvor kvaliteten af det udførte arbejde vægtes højt
  • En arbejdsplads, hvor opgaverne løses med fokus på samarbejde og høj faglighed samt med vægt på gensidig respekt for hinandens kompetencer
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på at der er sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv - vi har desuden frugtordning, gratis parkering, motionsklub mv.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat hos studieadministrationen på Nørre Campus, Københavns Universitet. Stillingen er fuld tid (37 timer/uge), 2 er tidsudbegrænsede og 2-3 stillinger er tidsbegrænset til 12-15 måneder og kan tiltrædes den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.

Løn-og ansættelsesvilkår som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC om ansættelse af akademikere i staten. Der vil herudover være mulighed for forhandling af tillæg.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte specialkonsulent Cathrine Jonstrup på [email protected], tlf. 93565988 eller sektionsleder Vibeke Moldt Jørgensen på [email protected], tlf. 21126747.

Ansøgning
Du skal indsende din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nedenfor.

Din ansøgning må gerne være skrevet på dansk/engelsk(max 1 side) og omfatte følgende:

  • Dit CV inkl. uddannelse, liste over tidligere ansættelser,
  • Kopi af uddannelsesbevis

Ansøgningsfristen er 1. januar 2025, kl. 23:59 CET
Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.
Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Vibeke Moldt Jørgensen eller tillidsrepræsentant Louise Berntsen, [email protected]. Du kan også læse mere her.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Vibeke Moldt Jørgensen
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 01-01-2025

Ansættelsesdato: 01-03-2025

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: Nørre Campus Studieadministration

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2710569//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.