Få opslag som dette inden alle andre

3F's a-kasse søger medarbejder til ledelsessekretariatet med særligt ansvar for a-kassens interne kursusadministration

3F - Fagligt Fælles Forbund



Titel: Administrativ medarbejder

Afdeling:
A-kassen

Ansøgningsfrist:
12-01-2025

Søg stillingen

Er du struktureret, selvstændig, ansvarlig og omgængelig? Har du kompetencerne og ved du, hvad der skal til for at arbejde i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye tovholder i a-kassen.

Du vil sammen med en kollega udgøre a-kassens ledelsessekretariatet. Sammen udgør I et stærkt team, der understøtter a-kassens ledelse og øvrige medarbejdere med a-kassens politiske og administrative opgaver, herunder a-kassens kursusadministration.

Arbejdsopgaverne: Arbejdsopgaverne er mangeartede, men du har en særlig opgave med netop a-kassens kursusadministration. Det indebærer at du udgør sekretariatet for uddannelsesudvalget, du opretter kurser, sørger for uddannelsessteder, tilmeldinger mm.

Du vil med din kollega i ledelsessekretariatet samarbejde tæt om de daglige opgaver og I dækker hinanden af ved ferier og lignende.

Af andre væsentlige daglige opgaver vil være:

  • planlægning og gennemførelse af interne og eksterne møder – både i forhold til form og indhold
  • planlægning og tilrettelæggelse af kurser/uddannelser for a-kassens ledere og medarbejdere
  • understøtte ledelsen mht. referater, at godkende regninger, udarbejde regnskab og budget i tæt samarbejde med kolleger og viceforretningsfører
  • sørge for løbende at lægge nyheder og info-skrivelser ud på a-kassens intranet og i Sharepoint, arkivering samt bidrage til udvikling af samme
  • telefonvagt herunder modtage sygemeldinger mm.
  • gennemføre og følge op på initiativer i a-kassen
  • bistå med udarbejdelse af præsentationer i PowerPoint og anden understøttelse af ledelsen.

Om dig:

  • du har en relevant uddannelse, det kan være en relevant professionsbachelor, gerne med erfaring i forhold til professionel HR-administration eller en kontoruddannelse
  • du har stærke skriftlige og kommunikative kompetencer
  • du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • du har erfaring og interesse i at arbejde med og udnytte nye IT-værktøjer
  • du har lyst til en travl hverdag med mange bolde i luften
  • du trives med at være omdrejningspunkt for mange opgaver og mange kontakter i løbet af din arbejdsdag.
  • erfaring fra en tilsvarende funktion er en fordel, men ikke et krav.

Hos os får du: 3FA tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kolleger, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3FA bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport Station.

Ansøgning: Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte viceforretningsfører Hanne Skou Poulsen på [email protected] eller direkte på telefonnummeret 5120 1034.

så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 12. januar 2025 ved at klikke på ”Søg stillingen”.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 5.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

Lidt om 3FA: Faglig Fælles A-kasse – 3FA – er Danmarks mest lokale a-kasse med personlig betjening. Vi vejleder bl.a. om uddannelse og jobmuligheder. 3FA er en del af 3F, der med ca. 213.000 medlemmer er en af Danmarks største a-kasser.

På a-kassens hovedkontor er vi 48 medarbejdere sammensat af valgte, konsulenter, it-medarbejdere, sagsbehandlere og administrativt personale. Hovedkontoret servicerer de 60 afdelinger, der står for medlemskontakten, og er placeret på Kampmannsgade 4 i København.

Med vores kæmpe faglige netværk i 3F kender vi det lokale jobmarked. Vi har direkte kontakt til de fleste arbejdspladser indenfor 3F’s mange forskellige fag. Derfor får vi ofte viden om ledige job, vi kan videreformidle.

Læs mere om os på Bliv medlem af 3Fs a-kasse og få dagpenge til tiden - 3F

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos 3F - Fagligt Fælles Forbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


3F - Fagligt Fælles Forbund

Kampmannsgade 4, 1790 København V.

Fagforeningen 3F er Danmarks største og stærkeste fagforening med overenskomster på flere arbejdspladser, end nogen anden fagforening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2710755//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.