Få opslag som dette inden alle andre

Espergærde Skoles SFO afd. Mørdrupskolen søger 1 pædagog 32 – 35 timer

Helsingør Kommune



Tiltrædelse fra 1. Marts 2025, eller før.

Espergærde Skoles SFO har afdelinger beliggende på alle grundskolerne i Espergærde. Den ledige stilling er på Mørdrupskolens SFO, der ligger i naturskønne omgivelser i midten af Espergærde. Vi har store og åbne udendørsfaciliteter, og vi prioriterer derfor bevægelse og udeliv højt. SFOen på Mørdrupskolen har pt 260 børn indskrevet. Læs mere om Espergærde Skole her: Espergærde Skole.

Vi er en personalegruppe som består af 14 ansatte i alderen 20 – 62 år, men vi mangler dig som vores nye kollega. Som pædagog på SFO Mørdrup er du tilknyttet et årgangsteam som har ansvaret og kontakten til årgangens børn. Men i praksis arbejder vi med alle SFO’ens børn, på tværs af årgangene i vores værksteder, på udeområderne, i gymnastiksalen, bålhytten, Caféen, udeværksted og i legerum. Vi har tradition for, at vi hen over året holder et aftenarrangement med de enkelte årgange. Ligeledes holder vi hvert år en julefest for børn og forældre i samarbejde med klubben.

Endvidere arbejder vi i teams, og for at tilgodese forskelligheden hos vores børn, arbejder vi for at skabe en struktureret og varieret SFO dag. Her får den enkelte medarbejder udfoldet sine forskellige kompetencer. Vi kan tilbyde et åbent, kreativt og anerkendende arbejdsmiljø, sammen med dygtige positive og engagerede kollegaer. Du arbejder også i skoletiden, hvor opgaven handler om trivsel, enten for det enkelte barn eller i fællesskaber.

Vi arbejder ud fra pædagogiske principper, hvor vores børn skal have mulighed for:

  • At deltage i fællesskaber og skabe relationer.
  • At lære nyt, øve sig, bidrage, udfordre og blive udfordret.
  • At være nysgerrige og medskabende.
  • At udfolde deres kreative evner.
  • At bevæge sig gennem sport, rollespil, motion, leg.
  • At udforske naturen og udelivet.
  • At møde nærværende og deltagende voksne, der forstår at inddrage børnenes perspektiv i det pædagogiske arbejde.

Hvem er du?

  • Du er en pædagog, der er fagligt velfunderet i det pædagogiske fag, og som ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er initiativrig og ansvarsbevidst.
  • Du har øje for, hvad der interesserer børnene.
  • Du kan planlægge og stå for forskellige kreative forløb og aktiviteter
  • Du kan motivere og engagere børnene til at deltage i dagens aktiviteter
  • Du kan igangsætte både planlagte og spontane lege og ideer.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt med en større børnegruppe.
  • Du kan være en god sparringspartner og indgå i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Du har lyst til at være en del af en udviklingsorienteret personalegruppe der arbejder ud fra en løsningsorienteret tilgang.

Kontakt.
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte:

Pædagogisk afdelingsleder Mona Packert: 25311635

Løn og ansættelsesforhold.
I henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler.
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Ansøgningsfrist.
Ansøgningsfrist: 19/1 2025. Løbende ansættelse.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Helsingør Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Helsingør Kommune

Stengade 59, 3000 Helsingør

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2711018//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.