Betonchauffør til Mørkøv
Ikast Betonvarefabrik
Om stillingen:
Vi søger en dygtig betonchauffør til vores afdeling i Mørkøv. Du bliver en del af et stærkt team med stor kundekontakt.
Fra forsædet på betonkanonen vil du blive det vigtigste bindeled imellem den lokale blandemester på fabrikken og kunden på byggepladsen. Din hverdag vil blive en god afveksling imellem kørsel og levering af beton direkte på byggepladsen. Der er ikke to dage der vil være ens da de kan byde på alt fra støbning af sokkel til naboens drivhus til verdens største vindmøllefundament.
Du vil komme rundt i lokalområdet, hvor kundernes hverdag og projekter afhænger af dig og din ekspertise. Vi kører i en nyere vognpark, hvor du som udgangspunkt får din egen bil.
Dine daglige arbejdsopgaver vil b.la. bestå af:
- At være blandemesterens øjne ude på byggepladsen
- Kørsel og levering af beton
- Løbende dialog med blandemester og laborant
- Bred kundekontakt, alt fra professionelle til private kunder
- Yde professionel service i forbindelse med leveringer
Om dig:
Vi sørger for, at du får grundig introduktion til jobbet, så du kan mestre det praktiske, tekniske og sikkerhedsmæssige.
Det er vigtigt du kan levere et solidt indtryk hos kunderne og de projekter, vi leverer beton til. Stort kørekort er naturligvis et krav.
Derudover forventer vi:
- At du er mødestabil
- At du har en lun humor, er imødekommende og positiv
- At du er grundig, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt
- At du er arbejdsom og fleksibel
Om IBF:
Vi er beton nørder og har en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor vi vægter frihed under ansvar. Vi tilbyder et fuldtidsjob på daghold med gode forhold og gode kollegaer. Vi tilbyder derudover god pensionsordning, en aktiv personaleforening og fleksibilitet.
Vi er specialister i beton og producerer og leverer et bredt program i betonprodukter til virksomheder, private og offentlige kunder.
Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at sende os en ansøgning via formularen her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Blandemester Patrick Søderdahl Jørgensen på tlf. +45 59 25 75 68.
Afdeling: IBF MørkøvAnsøgningsfrist: 10 January 2025Placering: Håbetvej 10, 4440, Mørkøv, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: