Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog med lyst til ledelse til Ungeværket i Fritidscenter Amager Nordøst | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog med lyst til ledelse til Ungeværket i Fritidscenter Amager Nordøst
Har du en leder i maven og lyst til et arbejdsliv, hvor din hverdag veksler imellem at være synlig på gulvet, administrative opgaver, samt faglige og daglige ledelsesopgaver. Så har vi en ret unik stilling til dig som pædagog med ledelsesfunktion (PML) i vores fantastiske Ungeværk.
Vi ønsker at få besat stillingen som PML i Ungeværk Nordøst og leder efter én som dig, der vil gå i spidsen for personalegruppen og i samarbejde med den pædagogiske leder drive den faglige- og daglige ledelse. Her skal du yde sparring i personalegruppen i Ungeværket og være med til at sikre, at hverdagen fungerer og kvaliteten fortsat er høj, så vi kan tilbyde vores børn og unge en spændende og udviklende fritid.

Som PML skal du være bevidst om din rolle, som synlig og aktiv pædagog med ledelse i Ungeværket. Det indebærer, at du er synlig i den pædagogiske hverdag, faciliterer enhedsmøder, går forrest i udviklingsprocesser, er kulturskabende og bærende, samt yder faglig ledelse og sparring over for dine kollegaer i Ungeværket. Desuden skal du følge op på aftaler og holder personalet op på aftalerne, også i en travl hverdag.

I fritidscenteret er vi tre fritidsklubber (herunder en juniorklub), et Ungeværk, et Idrætsprojekt og et opsøgende team, som har et tæt og stærkt samarbejde. Særligt vil der fokus på samarbejdet mellem Ungeværket, juniorklubben, det opsøgende team og Idrætsprojektet og overgangene herimellem. Her vil du også få en central rolle i at udvikle og samskabe alt fra fælles politikker til aktiviteter til gavn og glæde for kollegaer og børn.

Vi tilbyder

  • at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter – både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
  • en god normering, med plads og tid til nærværende og udviklende arbejde med både den enkelte unge og de små og store fællesskaber
  • Københavns lækreste Ungeværk, med mulighed for rigtig mange forskellige aktiviteter – og vi bygger stadig på!
  • et stort råderum, hvor du selv kan være med til at planlægge store dele af din arbejdsdag, samt masser af tillid, men at der fra kollegaer og ledelse også forventes at der tages ansvar og at aftaler bliver overholdt og opgaver bliver løst
  • en mangfoldig gruppe af skønne unge, som er meget engagerede og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del i at udvikle og afvikle disse
  • vi har et højt fagligt niveau, men bestræber os altid på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen – dette understøttes også af kurser, temadage og uddannelse

Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv, samt tager ansvar for den frihed vi har og vigtigst af alt, at vi tager ansvar for vores rigtig gode sammenhold, at vi passer på hinanden, humoren er på plads og vi trives!

Vi søger en ny kollega, der

  • er uddannet pædagog og har lyst til daglig ledelse og at være en del af den pædagogiske hverdag og alt det, der ligger derimellem
  • har hjertet med sig i alt det han/hun gør
  • har 3 vagter på gulvet om ugen
  • er en teamspiller, der også kan arbejde selvstændigt, og som er loyal over for aftaler og løser sine opgaver
  • har erfaring med eller flair for at strukturere, organisere, systematisere, følge op og evaluere
  • måske allerede har erfaring med koordinerende eller ledelsesmæssige opgaver – det er ikke et krav, men en fordel, det vigtigste er dog at du har lyst og mod på kollegial ledelse
  • har viden og erfaring med målgruppen – unge mellem 13-18 år
  • har lyst til at tage på kolonier og deltage i kurser, temadage osv.
  • har gode kompetencer i forhold til brugen af computer og andre digitale medier, da vi arbejder i Outlook, Aula, KMD, KAS, Sharepoint, Canva m.m. (du vil få en intro/kurser i det hele)

Lidt om fritidscenteret
Fritidscenter Amager Nordøst består af tre fritidsklubber, et Ungeværk, Idrætsprojektet Buret, samt et opsøgende team, der dækker hele Amager. Fritidscenteret dækker et område i Sundby Nordøst og modtager primært børn fra de nærliggende skoler: Amagerfælledskole, Skolen på Amagerbro, Lergravsparken Skole og Skolen på Nordøst Amager.

Fritidscenter Amager Nordøst er en del af Klynge A, Amager, som dækker de kommunale 10-18 års fritidstilbud på Amager. Klyngen består af fire fritidscentre: Strand, Midt, Ørestad og Nordøst.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller fra den 1. marts 2025.

Vil du vide mere?
Har du lyst til en rundvisning i Ungeværket eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Mikkel på 30 44 59 79 eller mail [email protected]

Indkaldelse til samtalerne sker onsdag den 15. januar inden kl. 20.00.

Der vil i forbindelse med samtalen blive sendt en case ud, som du skal medbringe din løsning på til samtalen

Søg via linket senest tirsdag den 14. januar 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag den 21. januar imellem klokken 16.15-21.00 på Norgesgade 3, 4 sal, 2300 København S.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2712142//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.