Mellemtrins lærer
Horsens Kommune
Lærer til mellemtrinnet
Lundskolen søger en lærer til vores mellemtrin.
Vi leder efter den helt rigtige person, som er parat til at indgå på vores mellemtrin så hurtigt som muligt.
Du skal kunne undervise i et skema med dansk, kulturfag, idræt og gerne musik samt have kontaktlærerfunktion. Du kommer til at arbejde i et tæt teamsamarbejde med andre kolleger på årgangen samt på mellemtrinnet.
Lundskolen er en skole med et rigtig godt kollegialt fællesskab og en stærk samarbejdskultur. Vi er en skole, som kan lide at gøre os umage med at skabe gode læringsmiljøer såvel fagligt som trivselsmæssigt for både elever og medarbejdere. Og så må det for resten også gerne være sjovt at gå på arbejde!
Vi tænker i årgange frem for i klasser, og har parallelagt stort set al undervisning. Det betyder, at du vil få nogle tætte samarbejdspartnere i dine fag og omkring eleverne, både når det gælder planlægning samt gennemførelse af undervisningen.
Vi lægger stor vægt på at være i udvikling, på at være nysgerrige på vores egen og andres praksis, og derigennem blive dygtigere sammen! Samtidig er vi af den overbevisning, at vi udvikler os bedst ved kun at sende de bolde afsted, vi kan nå at gribe, sagt med andre ord, at vi hellere går i dybden med nogle få indsatsområder, frem for at have alt for mange indsatser.
Vores nye lærer
•Har høje forventninger til eleverne, samarbejdspartnere og til sig selv
•Har en stærk relationskompetence
•Er dygtig til klasserumsledelse
•Er bevidst om at sætte tydelige mål og rammer
•Brænder for at lave god skole
Lundskolen er en skole med ca. 550 elever fordelt på 0.-9. klassetrin med tilhørende SFO.
Vi bor i et lille samfund ca. 6 kilometer vest for Horsens meget tæt på motorvejsafkørsel 56. Vi bor i et område med stor vækst og er på vej mod at blive en 3-4 sporet skole fra 0-9. årgang.
Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Torben Hansen 7629 4140 for yderligere oplysninger.
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 15 januar 2025.
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Afdeling:
Lundskolen
Arbejdssted:
Lundskolen
Kontaktperson:
Torben Hansen
Telefon:
76294140
Ansøgningsfrist:
15. januar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: