Syddjurs søger en engageret sagsbehandler til drikkevands-området
Syddjurs Kommune
Jobkategori
Administration & Sagsbehandling
Ansættelsessted
Miljø og Klima
Tiltrædelse
1. marts 2025
Ansøgningsfrist
13.01.2025
Brænder du for at sikre rent drikkevand og grundvand? Og har du lyst til at arbejde i et tværfagligt arbejdsmiljø med et højt kompetenceniveau og gode udviklingsmuligheder? Så er du måske den rette medarbejder for os.
Natur- og miljøafdelingen i Syddjurs Kommune søger en ny kollega til varetagelse af kontrol- og myndighedsopgaver indenfor drikkevand- og grundvandsområdet Du vil blive en del af en faggruppe med dygtige og engagerede kolleger.
Du skal derfor ville samarbejde med mange forskellige aktører, og dit mål er at skabe gode løsninger og aftaler, med udgangspunkt i din faglighed. Du er ambitiøs, og tager gerne ansvar og initiativ i en travl hverdag.
Lidt om stillingen
Du vil komme til at bidrage til:
- Kontrol og opfølgning på drikkevands- og grundvandsprøver
- Myndighedsbehandling i forhold til Vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og drikkevandsbekendtgørelsen.
- Godkendelse af vandværkers takstblade
Du bliver en af 7 medarbejdere i afdelingens grundvandsteam, som tager fælles ansvar for opgaveløsningen. Så du skal have gode samarbejdsevner, kunne lide en travl og alsidig hverdag, kunne bevare overblikket i komplicerede sager – og have evnen til at tilrettelægge og prioritere dine egne opgaver.
Vi har en serviceminded tilgang til vores opgaver og lægger vægt på, at du er løsningsorienteret og er god til at kommunikere med alle vores borgere. Vi prioriterer, at du har en positiv og nysgerrig tilgang til nye opgaver, og at du med din faglighed og personlighed kan bidrage til faggruppens opgaveløsning og løbende udvikling.
Du vil indgå i Afdeling for Natur og miljø, som bl.a. administrer områderne: Vandforsyning, grundvand, spildevand, vandløb, natur, virksomheder og husdyrbrug. Afdelingen ligger indenfor Teknik og Miljø, og hører under direktørområdet Kultur og Udvikling.
Erfaring samt faglige og personlige kompetencer
- Du må gerne medbringe viden og erfaring fra lignende arbejde.
- Du har en relevant teknisk eller akademisk uddannelse
- Du kan kommunikere i skrift og tale, og er god til at omgås mange mennesker
- Du er resultatorienteret og selvstændig
- Du kan arbejde struktureret og har engagement, godt humør og lyst til at bidrage til et godt samarbejde i en faggruppe.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du kan forvente en arbejdsdag præget af et højt kompetenceniveau i et socialt og udviklende miljø på tværs af faggrænser i hele Teknik- og miljøforvaltningen og i tæt samarbejde med vores vandværker. Hos os hersker en uformel arbejdsform, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Vi arbejder i selvledende grupper
Vi vægter flg. højt:
- Mulighed for stor personlig og faglig udvikling
- Gode kolleger og gode fysiske rammer
- Fleksibelt arbejdstid- og sted
Vilkår
Stillingen er placeret på Rådhuset, Lundbergsvej 2 i Ebeltoft.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Tiltrædelse hurtigst mulig efter aftale.
Ansøgningsfrist: mandag 13. januar 2025 kl. 10.00
Det forventes at ansættelsessamtaler afholdes i uge 4.
Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Morten Hundahl på 20 18 37 09 eller geolog Sille Arndt Hansen på 29 17 63 05.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: