Er du vores nye fysioterapeut på Børn og Unge S6, Regionshospitalet Hammel Neurocenter?
Region Midtjylland
Har du lyst til et helt særligt speciale, med fokus på familiecentreret rehabilitering? Kan du se dig selv arbejde med en kreativ tilgang til patienterne, samtidig med at du er monofagligt struktureret? Er du klar på en arbejdsdag med humor og grin? Så må du hellere læse med her!
Du har nu muligheden for at blive fysioterapeut på Børn og unge Sengeafsnit 6 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, da vi har hele to ledige vikariater, som skal besættes d.1.3.25. Det ene er et 6-måneders barselsvikariat med mulighed for forlængelse, det andet et længere 16-måneders vikariat for en kollega, der er ved at læse en kandidat. Vi garanterer en hverdag, som aldrig er ens, et højt fagligt niveau og skønne kolleger.
Vi søger fagligt nysgerrige og engagerede fysioterapeuter, der brænder for neurorehabilitering i en kreativ hverdag med børn og unge.
Vi søger dig, der har fokus på at være struktureret i din tilgang til både udredning, undersøgelser og behandling, samt kort og præcis i din dokumentation. Du arbejder ud fra ICF som referenceramme og skal være indstillet på at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor fysioterapien trækkes ind i både lege-, aktivitets- og plejebaserede situationer. Det er afgørende for at lykkedes med rehabilitering, at der skabes mulighed for udvikling gennem alderssvarende aktiviteter og leg, så det udfordrer barnet/den unge i forhold til nærmeste udviklingszone.
Som ny kollega på Børn og Unge S6 tilbyder vi dig
- Et struktureret introduktionsforløb, med introduktion til specialet, både mono- og tværfagligt. Du tildeles en monofaglig mentor, som sammen med dig tager ansvar for, at du bliver introduceret til det spændende speciale
- Hyppig refleksion og supervision af patientforløb
- En spændende og udfordrende hverdag, med fokus på høj faglig kvalitet og udvikling
- Et godt og anerkendende arbejdsmiljø, hvor vi tager hånd om hinanden
- Et godt læringsmiljø, med fokus på udvikling i praksis, i samspil med kompetente kolleger
Vi lægger vægt på at du har
- Kendskab til eller erfaring med neurorehabilitering inden for børneområdet, eller erfaring med fysioterapi til børn.
- Har en kreativ tilgang i dit arbejde og at du ser dig selv som medspiller ind i det tværfaglige samarbejde, for at skabe de gode patientforløb, hvor det er vigtigt at bringe sin egen og andres monofaglige kompetencer godt i spil
- Stor interesse og lyst til at samarbejde med forældre og familier i krise
- Gode relationelle kompetencer, samt tager ansvar og bidrager ind i det gode arbejdsmiljø
- Interesse for ergonomi, forflytninger og hjælpemidler
På afsnittet varetager vi rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade, der kræver højspecialiseret neurorehabilitering. Vi modtager patienter med komplekse problemstillinger direkte fra akut sygehuset, og i nogle tilfælde fra eget hjem, hvorefter den rehabiliterende indsats påbegyndes.
Patientgruppen er børn og unge i alderen 0-23 år. Som fysioterapeut skal du brænde for det relationelle arbejde med forældre, søskende og familier i krise, da forældrene ofte er medindlagt og indgår som en vigtig del i samarbejdet omkring barnet/den unge. Vi har derfor fokus på familiecentreret rehabilitering, da hele familien påvirkes, når et barn/ung er indlagt på S6. Patientgruppen rummer ofte meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger. Disse kalder på højt specialiseret viden i forhold til behandling og en kreativ tilgang til barnets/den unges neurore-habilitering.
Vi har i perioder voksne patienter på afdelingen, som har behov for samme relationelle og højt specialiserede tilgang, som vores primære målgruppe. Derfor forventes det også, at man kan ”være fleksibel/jonglere” imellem at have øje for både børn/unge, samt voksne og de forskellige behov og livsvilkår der er på spil i den enkeltes rehabiliteringsforløb.
Vi er en stor engageret personalegruppe på ca. 50 medarbejdere, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, læger og serviceassistenter. Vi har dagligt et tæt samarbejde med logopæd, neuropsykolog, socialrådgiver, diætist og farmaceut som alle er tilknyttet afsnittet.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Lerke Wahlgreen på tlf. 7841 9340 eller til specialeansvarlig fysioterapeut William Zeuthen Schjødtz på tlf. 7841 9350.
Dato for samtaler:
Vi forventer at afholde samtaler den 24. januar 2025.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 19. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Neurocenter Børn og Unge Sengeafsnit 6 - RHN
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Voldbyvej 15, 8450, Hammel
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: