Verdens bedste sygeplejerske søges...
Albertslund Kommune
Albertshøjs 4. sal søger en sygeplejerske med stærkt faglig fundament, som er indstillet på, sammen med det øvrige personale, at give vores beboere den bedste sidste tid. Vi er en farverig flok af sosu assistenter og sosu hjælpere, som mangler den helt rigtige sygeplejerske til at gå foran rent fagligt, og sikre en høj kvalitet af vores pleje, samtidig med at medmenneskeligheden er i fokus.
Albertshøj er et stort plejecenter med i alt 114 pladser, hvoraf de 42 ligger på 4. sal. Vi har et speciale i socialpsykiatri, men har alle slags mennesker boende. Vi ser os selv som en rummelig afdeling med højt til loftet, og dette gælder både beboere og ansatte.
Vi tilbyder
- At sætte dine kompetencer i spil – og give dig nye.
- En arbejdsplads hvor der er udvikling, med kort afstand til det politiske niveau og plads til nye ideer
- En nærværende ledelse, som har åben dør og giver dig mulighed for tæt sparring..
- En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet, faglighed, trivsel højt
Hvad ønsker vi os fra dig?
Vi søger en sygeplejerske, der kan se sig selv arbejde på et plejehjem, hvor den enkelte har indflydelse og tager ansvar. Vi søger en kollega som er stærk i Cura, og som er med til at sørge for at dokumentation og patientsikkerhed prioriteres i hverdagen. Hvis du kommer med særlige kompetencer som klinisk vejleder, palliation eller sårpleje, er det kun et plus.
Du bliver en vigtig sparringspartner for vores social- og sundhedsassistenter og – hjælpere. Du vil ligeledes få en nøglerolle i oplæring og delegering af sygeplejefaglige opgaver, samt deltage i den daglige faglige dialog omkring både akutte og ikke akutte problemstillinger.
Dine opgaver bliver at
- Udføre sygepleje hos beboere med komplekse sundheds-og sygeplejefaglige behov.
- Koordinerer, planlægge og uddelegere den sygeplejefaglige indsats, ud fra viden om andre faggruppers kompetencer
- Formidle sygepleje, herunder undervise og vejlede og medvirke til at kompetence udvikle vores social- og sundhedsassistenter/-hjælpere – elever og sygeplejestuderende.
- Stå for medicin- og journalaudit, og implementeringen af nye sygeplejefaglige tiltag, i tæt samarbejde med afdelingslederen, samt dine to sygeplejerske kollega fra de øvrige etager, og vores udviklingssygeplejerske.
Det praktiske
Stillingerne er på 30-35 timer pr. uge og er vagt- og weekendfri.
Du er selvtilrettelæggende, hovedsageligt mandag – fredag, og arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne. Vi forventer dog du er fleksibel og møder aften og nattevagter, når dette er nødvendigt, ift. f.eks. formidling af sygepleje, undervisning, kompetenceudvikling og møder. Ferie og fri aftales med nærmeste leder og koordineres med dine kollegaer på de øvrige etager.
Du skal være uddannet sygeplejerske, med dansk autorisation, for at komme i betragtning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan hentes hos
Afdelingsleder 4. sal
Lise Risbo
4047 2316
[email protected]
Søg via linket senest 20. januar 2024!
Vi afvikler ansættelsessamtaler den 24. januar.. Ansøgere vil først få endeligt svar efter ansøgningsfristens udløb.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Der vil i forbindelse med eventuel ansættelse blive indhentet offentlig straffeattest
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Albertshøj Plejecenter
Stationsporten 10
2620 Albertslund
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Afdeling: Plejeboligerne Albertshøj
Ansøgningsfrist: 20 January 2025
Placering: 2620, Albertslund, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: