Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til FACT Team på Gammel Kongevej, Psykiatrisk Center Amager

Region Hovedstaden



Brænder du for at hjælpe mennesker med psykiske lidelse til at få et så godt og velbehandlet liv som muligt? Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt team? Dette, og meget mere, kan du få opfyldt som socialrådgiver på Gammel Kongevej, Psykiatrisk Center Amager.

Vores dygtige socialrådgiver flytter, til Bornholm og vi søger derfor en ny kollega der har lyst til at arbejde tværfagligt i et spændende og dynamisk hus med 2 FACT-teams på Gl. Kongevej.

Patienter i F-ACT er borgere over 18 år med alvorlige sindslidelser. Vi varetager behandling af stort set samtlige psykiske sygdomme med en overvægt af psykose-lidelser. Fælles for patienterne er et behov for en tværfaglig indsats, og ofte lav funktionsevne og/eller misbrug.

Behandlingstilbud i FACT er en kombination af medicin, samtale, terapi, samarbejde og støtte, i samarbejde med patienten, hvorfor behandlingen både kan foregå på Gl. Kongevej men også i patienten eget hjem. Behandlingen er tværfaglig, og du vil som vores nye socialfaglige kollega, skulle være klar til at byde ind med din brede viden, i en travl og spændende hverdag.

Konkrete opgaver
Din opgave som socialrådgiver består i at tilbyde patienterne en grundig afdækning, og efterfølgende støtte af deres sociale situation. Dette i et tæt samarbejde med vores kollegaer i Københavns kommune. Herudover har du en vigtig opgave i at sparre med og dele din viden med det øvrige fagpersonale. Dine opgaver omhandler forsørgelse, familie, økonomi, bolig, arbejde og uddannelse – både akut og mere langsigtet.

Hos os er man som socialrådgiver med til at køre Fællesvagt én gang om ugen. Det betyder, at man har sin kalender åben for at kunne varetage opgaver omkring ustabile patienter. Dette altid sammen med en kollega.

Som socialrådgiver kan man i et mindre omfang varetage opgaven som kontaktperson, hvis det giver mening ift. patientens situation. Det kan være der hvor der stabil medicinering, men længerevarende komplekse sociale udfordringer.

Vi ønsker os en socialrådgiver som

  • bliver fagligt inspirerede af at tilbyde en indsats tilpasset den enkelte patient
  • ser det at være opsøgende i som en vigtig del til at skabe bæredygtige relationer
  • kan balancere i samarbejdet med mange aktører omkring patienten
  • fagligt er stærk i at arbejde tværsektorielt.

Vi tilbyder dig

  • en spændende arbejdsplads, med et stærkt og godt kollegialt fællesskab.
  • et trygt og sjovt arbejdsmiljø, hvor vi taler med hinanden fremfor om hinanden, og så vægter vi faglig udvikling højt.
  • løbende sparring fra kollegaer, ledende socialrådgiver, oversygeplejerske og overlæger samt supervision ved ekstern supervisor ca. hver anden uge
  • dygtige og engagerede socialrådgiver kollegaer, der altid står klar med en hjælpende hånd, hvor der er behov for det

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor primært ligge i dagtimerne.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Mere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kamma Rubin på 23375027 eller via mail: [email protected]

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning og CV via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8. og 9. januar.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2715195//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.