Få opslag som dette inden alle andre

Økonomikonsulent til forsikrings- og anlægsstyring i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune



Du bliver en del af Brøndby Kommunes centrale økonomiafdeling, som varetager kommunale opgaver inden for budget, regnskab, udbud og indkøb.

Din primære funktion vil være, at drive den daglige forsikringsadministration, vejlede ledere og medarbejdere både centralt og decentralt, følge op på forsikringssager, udarbejde retningslinjer og opdaterer kommunens forsikringspolitik. Du vil have kontakten til kommunens forsikringsmægler og skadebehandler samt udarbejde den årlige rapportering til Kommunalbestyrelsen.

Fra 2025 overgår Brøndby Kommune til selvforsikring på arbejdsskader, her bliver det muligt at sætte eget præg på proces og samarbejde med kommunens skadesbehandler omkring arbejdsskader.

Stillingen omfatter derudover månedlig økonomiopfølgning på kommunens anlægsprojekter i samarbejde med projektlederne og de 3 årlige budgetopfølgninger. Du skal både fungere som controller, sparringspartner og forsikringsekspert.

Hverdagen i økonomiafdelingen er præget af et godt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kollegaer. Vi har i økonomiafdelingen flere hyggestunder i løbet af ugen, hvor det er muligt at deltage på tværs til gymnastik, små gåture, mandagsmorgenmad og torsdagskage.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Daglig forsikringsadministration: Håndtering af brugerrettigheder, anmeldelser, opfølgning på forsikringssager, kontakt til kommunens forsikringsmægler og skadebehandler mm.
  • Vejledning og forbedringstiltag: Arbejde tæt sammen med fagområderne og vejlede i fx forebyggelse.
  • Økonomiopfølgning på anlægsprojekter: Månedlig økonomiopfølgning med projektledere i Teknik- og Miljøforvaltningen.
  • Løbende opfølgning og optimering: opdatering af arbejdsbeskrivelser og styringsværktøjer

Om dig:
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad eller lignende uddannelse inden for økonomi og/eller forsikring. At du har interesse for forsikring og økonomistyring i den offentlige sektor. Du har stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt og vægter det gode samarbejde både i og uden for organisationen. Du har, eller vil gerne opbygge, en bred indsigt i forsikrings- og anlægsstyringen, og kan indgå i den konkrete faglige opgaveløsning.

Vi forventer at du har stærke analytiske evner, er struktureret, ansvarsbevidst og har øje for detaljer. Du er stærk i Excel, har drive, høje ambitioner og kan vejlede og formidle forsikrings- og økonomistyring på en letforståelig måde.

Vi tilbyder:
En spændende og alsidig arbejdsplads i en dynamisk organisation, med dygtige og engagerede kollegaer, der støtter din udvikling. Du tilrettelægger selv dine arbejdsopgaver, hvilket giver mulighed for fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter gældende regler.

Rådhuset ligger ca. 10 km. på cykel fra København, er du i bil har vi også gode parkeringsmuligheder, men der er også flere busser, som hyppigt standser lige foran rådhuset. Der er en god kantineordning på rådhuset, og Brøndby Kommune har en billig motionsklub for medarbejdere, ferieboliger samt en aktiv kunstforening.

Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte Budgetchef Sandra Hallberg 30532908.

Du kan læse mere om kommunen på www.brondby.dk

Der vil blive afholdt samtaler løbende. Du kan forvente, at der indgår en case i samtaleforløbet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse sker ifølge gældende overenskomst. Vi forventer, at vores nye konsulent tiltræder den 3. marts 2025.

Ansøgningsfrist:
15. januar 2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Budget og Analyse

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Park Allé 160, 2605, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2715338//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.