Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til skønt bofællesskab for voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning

Aarhus Kommune



Er du motiveret for at skabe rammerne om det gode liv for voksne med udviklingshandicap? Er du fagligt ambitiøs og har lyst til at være en del af et team af dedikerede kolleger der byder ind med hver sin faglighed for at levere det allerbedste tilbud til borgerne? Så er du måske den nye kollega vi søger til Skovlund.

Om jobbet:
På Skovlund er der plads til 28 fantastiske borgere. Skovlund er et dynamisk og levende døgntilbud for voksne med forskellige funktionsvarianter. Skovlund består af indeholder 2 bofællesskaber under
§85 i serviceloven og 2 længerevarende botilbud samt et aktivitetscenter. I aktivitetscenteret kommer både hjemmeboende borgere, egne borgere og borgere fra andre botilbud.

Vi søger en socialpædagog til hus 31, et hus med 8 skønne borgere som har et stort behov for pædagogisk og sundhedsfaglig støtte. Borgerne i hus 31 har komplekse og varierende udfordringer og derfor har vi brug for en medarbejder der sammen med personalegruppen kan varetage opgaver som:

  • Personlig pleje
  • Pædagogisk guidning og støtte
  • Arbejde med dokumentation
  • Kontaktperson for borgere
  • Pårørende kontakt

Borgerne i Hus 31 har begrænset sprog, men kommunikerer med mimik, TTT, egne tegn, lyde og enkelte ord/sætninger. De har hver deres unikke personlighed. Der er borgere med epilepsi og diabetes. Borgerne kan have brug for hjælp til at stemningsregulering og der kan være behov for konflikthåndtering.

Sammen med dine engageret og passioneret kollegaer, skal du være med til at give borgeren et trygt, forudsigelig og meningsfuldt liv, hvor borgeren altid er i centrum. Du skal være med til at skabe et miljø hvor borgere får mulighed for at lykkes. Vi arbejder med borgernes nærmeste udviklingszone i bestræbelserne på at den enkelte opnår individuel livsmestring og oplever sig som en aktiv borger.

På Skovlund stræber vi altid efter at blive klogere og udvikle fagligheden i personalegruppen. Du skal derfor turde sætte din faglighed og personlighed i spil, samt undre dig over egen og kollegaers praksis. Dine kollegaer er meget reflekterende, initiativrige og brænder for at gøre det bedst muligt for at lykkes med borgeres udvikling. Vi forventer af vores uddannede personale at man ikke kun leverer på sin egen faglighed i helt snæver forstand. Vi forventer at man kan koordinere arbejdet og hverdagen, sørge for at afstemme indsatser og sikre helhedstænkning, videndeling, feedback, og alt det andet man kan samle i begrebet samarbejde – for at kunne sætte borgerne i centrum.

Din profil
Vi søger en uddannet pædagog med følgende kompetencer:

  • Pædagogisk erfaring.
  • Initiativ og kreativ tankegang til eks. at kunne skabe alternative tilgange og tænke innovativt på opgaveløsningen
  • At sikre borgeren altid er i centrum.
  • Kan lide at arbejde selvstændigt, men også indgå i teamsamarbejde
  • Har lyst og måske erfaring med at arbejde tværfagligt internt og med pårørende.
  • Formidling og skriftlighed, samt It-kommunikation

Det er et krav for at kunne løse opgaverne i jobbet at man kan tale, forstå, læse og skrive dansk.

Vi ønsker, at du som person er:

  • positiv og udviklingsorienteret
  • Nærværende og løsningsorienteret i forhold til arbejdet
  • Har humor og har et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er loyal og fleksibel

Ved Skovlund er vores mål:

  • At skabe et trygt og udviklende bo miljø, hvor relationer, samvær og dialog danner grobund for en indholdsrig hverdag for borgerne med borgerens selvbestemmelse i fokus.
  • At skabe et unikt og trygt hjem for borgerne.
  • At have fokus på omsorg og inddragelse af den enkelte borgers ønsker og behov.
  • At arbejde i dagligdagen ud fra udarbejdede handleplansmål, og med fokus på den enkelte borgers sundhedsmæssige tilstand.

Derfor skal du vælge os:
På Skovlund vil du møde nogle fantastiske beboere, dygtige og passioneret kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.

  • Du vil møde en ledelse der tror på medarbejderne, en ledelse der er åben og lydhør for input fra medarbejderne.
  • Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
  • Et botilbud, som er i kontinuerlig udvikling
  • Et botilbud, som vægter faglig udvikling, dialog og professionalisme, hvor det er tilladt at undres over praksis og hvor tværfaglig praksis skal ses i dagligdagen.
  • Et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab
  • Højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø

Vi sørger for grundig intro og oplæring så selvom du er nyuddannet opfordres du stadig til at søge jobbet.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer. Dine arbejdstider vil være skiftende med både morgen og aftenvagter, og du skal forvente weekendarbejde hver 2. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Stine Olesen, mail [email protected] telefon 41854362

Ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne kunne læse, at du har forholdt dig til vores Fælles Faglige Fundament, som du finder link til i "om os".

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 15-01-2025

Vi ved at det går stærkt på jobmarkedet lige nu og derfor læser vi ansøgningerne løbende, så vent ikke for længe med at søge.

Om os
Skovlund er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

15-01-2025

Afdeling: CBV Skovlund Afdeling 2

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Skejbygårdsvej 37, 8240, Risskov, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2715926//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.