Få opslag som dette inden alle andre

Kort- og landmålingstekniker til Vejdirektoratet

Vejdirektoratet



Kunne du tænke dig en hverdag med fikspunktsmåling og beregning på Vejdirektoratets mange anlægsprojekter? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der er plads til dine inputs? Så er denne stilling lige noget for dig!
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Her spiller afdelingen Geodata og teamet Kortlægning og Landmåling en vigtig rolle.

Teamet skaber grundlaget for landmåling og kort, som understøtter Vejdirektoratets projekter, og udfører kontrolmålinger på Vejdirektoratets bygninger. Derudover yder teamet rådgivning til kollegaer om brugen af kort og målinger og deltager i relevant netværksarbejde - både internt i Vejdirektoratet og i hele branchen.

Vi søger netop nu en ny kollega til landmålingsopgaver relateret til vejprojekter.

Dine opgaver
Dine primære opgaver vil være planmåling, beregning og vedligeholdelse af fikspunkter på vores mange anlægsprojekter - større som mindre.

Derudover vil der være tværgående opgaver som bl.a. deltagelse i faglige netværk.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • selvstændige opgaver med GNSS-måling af fikspunkter.
  • beregning, dokumentation og vedligehold af fikspunkter igennem projekternes levetid.
  • indkøb af landmålingsopgaver hos rådgivere.
  • bistand til kontrolmålinger af bygværker, herunder nivellementer.

Vi arbejder med Leica-instrumenter og programmerne Infinity, SDL og GeoNivellemnt. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med disse.

Din profil
Vi forestiller os, at du er uddannet kort- og landmålingstekniker eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Uanset baggrund sørger vi for en grundig introduktion til arbejdsopgaver og uddannelse i brugen af programmer og udstyr.

Vi ser gerne, at du:

  • har en solid faglig forståelse og kendskab til kortlægning og landmåling i forbindelse med vejprojekter.
  • er systematisk, har gode kommunikationsevner og er samarbejdsorienteret.
  • er fleksibel og indstillet på at hjælpe til, hvor der er behov.
  • er indstillet på, at du i perioder kan have 2-3 overnatninger ude om ugen, da vi har opgaver i hele landet.

Velkommen til Geodata
Du bliver en del af afdelingen Geodata, hvor vi etablerer, bearbejder og vedligeholder geodata.

Afdelingen er tilknyttet tjenestestedet i Skanderborg, men vi bidrager på tværs af Vejdirektoratet med GIS, kortlægning, landmåling, ejendomsdata og arealerhvervelsesmateriale. Derudover etablerer og udbreder afdelingen datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Afdelingen består af ca. 30 kollegaer og 12 tilknyttede konsulenter. Du bliver en del af teamet Kortlægning- og landmåling, som lige nu består af 10 dygtige kollegaer.

Vi lægger vægt på, at du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig – både gennem din opgaveløsning og kompetenceudvikling. Du vil få mulighed for at tilegne dig viden gennem deltagelse i faglige interessegrupper, konferencer m.v. Vi har flekstidsordning, stor selvstændighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima med gode kolleger.

Du kommer til at referere til afdelingsleder Torben Korgaard Hansen.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet og have arbejdssted på Thomas Helsteds Vej 22, 8660 Skanderborg.

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Hvis du vil vide mere om stilling…
... er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Korgaard Hansen på mail [email protected] eller telefon 7244 2211 eller fagkoordinator Svend Elgaard på mail [email protected] eller telefon 7244 2305.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under job og karriere

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 12. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler kort efter ansøgningsfristen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, CV, og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:

Lokation: Skanderborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejdirektoratet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2716012//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.