Lodbjerggård Børnehus søger pædagog til børnehaven
Stevns Kommune
Lodbjerggård Børnehus søger pædagog, som brænder for at arbejde med 0-6 års området, der søges til børnehaven.
Vi søger en nærværende pædagog, der sammen med resten af Lodbjerggård Børnehus, har lyst at skabe de bedste rammer for vores børn, i en oase tæt på Køge. Vi har en perle af et børnehus, hvor børnenes og personalets trivsel er høj. Huset har fantastiske omgivelser både inde og ude - midt i det naturskønne Stevns.
Vi arbejder med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer gennem leg og i en vekselvirkning mellem fællesprojekter og aktiviteter på stuerne. Udover børnenes udvikling har vi også stort fokus på medarbejdertrivsel – bl.a. har flere ansatte dygtiggjort sig inden for det pædagogiske fag eller tilegnet sig kompetencer inden for naturområdet. Vi er et dygtigt team, som i fællesskab arrangerer udflugter og spændende månedstemaer, som spænder bredt lige fra det årlige børne-OL-arrangement til høstfest og jord-til-bord. Det er alt sammen noget, der skaber stor glæde hos børn, forældre og ikke mindst personalet.
Vi søger dig, der er bevidst om egen faglighed og pædagogiske virke. Vores institution har en profil der vægter forskellighed og en positiv indgangsvinkel til opgaveløsningen og det ønsker vi du er en del af.
Vores forventninger til dig:
- Du er imødekommende og har en positiv tilgang til både børn, forældre og kollegaer
- Du reflekterer over hverdagsrutinerne, aktiviteterne og børnekulturen i samarbejde med dine kolleger og ledelse
- Du har gode samarbejdsevner, er engageret i dit arbejde og tager ansvar
- Du er optaget af at udvikle optimale læringsmiljøer, der understøtter alle børns trivsel, udvikling og læring i samarbejde med dine kolleger
- Du har fokus på et godt forældresamarbejde og vigtigheden af dette
Vi søger dig som:
- Er nysgerrig på egen og andres pædagogiske praksis
- Tager ansvar og arbejder ud fra fælles beslutninger
- Er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i din tilgang til børnene
- Har kompetencer til det nære forældresamarbejde, også når det udfordrer
- Gerne vil have medbestemmelse og indflydelse i dit arbejde
- Har smil på læben, også når det går stærkt
- Er optaget af hverdagspædagogik
- Har naturlig ansvarlighed og kan udvise engagement og initiativ
Lodbjerggård Børnehus er et børnehus med børnehave i åben plan og 3 vuggestuegrupper. Vi har et stort hus med gymnastiksal, stort fællesrum og en dejlig stor legeplads, med skovarealer, bålhytte og forhindringsbaner. Løn er efter overenskomst. Arbejdssted er Lendrumvej 2, 4671 Strøby.
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Mette Kloster-Olesen på mobil: 24 45 95 50
Ansøgningsfristen er den 13. januar 2025. Søg elektronisk nedenfor.
Der afholdes løbende samtaler, ansættelse er snarest.
Afdeling: Lodbjerggård Børnehus -område
Ansøgningsfrist: 13 January 2025
Placering: Strøby Lendrumvej 2
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: