Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag: Børnehuset Arken i Jyllinge søger en pædagog til børnehaven

Roskilde Kommune



Vi søger en pædagog på mellem 32-37 timer om ugen. Vi ønsker, du tiltræder d. 1. februar, men vi venter naturligvis gerne på den rette kollega.

Om Børnehuset Arken
Børnehuset Arken består af tre børnehavegrupper, to vuggestuegrupper og en medarbejdergruppe, der brænder for at skabe legende miljøer til gavn for børnenes trivsel.

Vores skønne hus ligger i Jyllinge. 20 min fra Roskilde og 10 min fra Ølstykke. Her har vi kort afstand til bl.a. hallen, biblioteket, grønne områder og fjorden, som vi udforsker flittigt.

Vi har det seneste år været i gang med en udvikling af den pædagogiske praksis. Der har været masser af bøvl og bump på vejen, og det er der stadig. For når man sætter baren højt i et børnehus, så skal der arbejdes for kvaliteten.

I udviklingsprocessen af pædagogikken er vi blevet meget bevidste om én ting: Vi er hinandens arbejdsmiljø - og selvom vi sætter den faglig barre højt, så skal vi også huske at passe på hinanden som kolleger. Det kommer vi i Arken til at arbejde målrettet med i 2025. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv på en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og taler åbent og ærligt om de ting, der er svære.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der har lyst til al det bøvl og ballade der kan følge med i opgaven som pædagog i et børnehus. En modig en af slagsen, der tør springe ud i at gøre ting anderledes og kunne justere sine planer og sig selv i forhold til børnene.

Du kan være nyuddannet eller have rygsækken fuld af erfaring, det vigtigste for os er, at du kan omsætte din viden til praksis og være nysgerrig på egen og kollegaers praksis. Samtidig er du relationskompetent og ser dig selv ”stå” på et ressourceorienteret menneskesyn som udgangspunkt for dine samspil og handlinger.

Du har et ressourceorienteret børnesyn og ved at børn har brug for gode rammer at udvikle sig gennem. Som pædagog er du bevidst om din rolle i børnenes liv og formår at skabe trygge legende rammer, der styrker både det enkelte barns udvikling og børnefællesskabets trivsel.

Vi kunne skrive meget mere, men egentlig vil vi hellere have du kommer på besøg og mærker om det vi laver i Arken måske kunne være noget for dig.

Ny i Arken
Som ny medarbejder i Arken vil vi stå på tæer for at du får den bedste modtagelse og start.
Vi tilbyder bl.a. tæt dialog med din leder eller vores arbejdsmiljørepræsentant i den første tid. Der er stuemøder, hvor der er ro til at drøfte og reflektere med dine nære kolleger. Vi opfatter det med andre ord som en fælles opgave at klæde dig godt på til både opgaven og arbejdsfællesskabet i Arken.

Ansøgningsfrist og kontakt
Du er meget velkommen til at ringe, hvis du vil høre mere eller har lyst til at komme forbi og møde os inden du søger stillingen. Kontakt pædagogisk leder Anne Bek på 2117 0969.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfristen er d. 9. januar kl. 09.00. Du kan sende en ansøgning via søg-knappen i annoncen.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 2 - og mandag 13. januar.

Afdeling: Skovbrynet 6 4040 Jyllinge

Lokation: Skovbrynet 6, 4040 Jyllinge

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2717328//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.