Få opslag som dette inden alle andre

Inklusionspædagog til Den Classenske Legatskole | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Inklusionspædagog til Den Classenske Legatskole
Den Classenske Legatskole skal bruge en inklusionspædagog mere til de vigtige opgaver, der er omkring vores børn på skole og KKFO.

Som inklusionspædagog har du både social- og specialpædagogiske opgaver. Du skal arbejde forebyggende med børn og unge fra børnehaveklassen til og med 9. klasse, ligesom du skal kunne håndtere akutte situationer, som kan opstå i løbet af en skoledag.

Du kan have faste timer i en klasse i perioder for at støtte op om et enkelt barn eller gruppe af børn, ligesom du kan have brug for at indhente viden gennem observationer på KKFO'en om eftermiddagen, hvorfor din arbejdstid kan variere i forhold til start og sluttidspunkt alt efter opgaven.

Vi skal sammen arbejde for, at alle vores børn får mulighed for at deltage i trygge fællesskaber på skole og KKFO, og du er en vigtig medarbejder i det samarbejde. Du kan inspirere, udvikle og fastholde ideer med lærere og pædagoger.

Du er med til at skabe et struktureret og forudsigeligt læringsmiljø for enkelte elever og for hele klasser, og derfor er det også vigtigt, at du er omkring børn i frikvartererne.

Du referer til skoleledelsen, og er en fast del af skolens Ressource Center, hvor du samarbejder med AKT-læreren, læsevejlederen, den anden inklusionspædagog, PPR-psykologerne, skolesocialrådgiveren, tale-hørekonsulenten og ledelsen.

Når du er med i indsatserne i en klasse, så er du en vigtig sparringspartner til lærere og pædagoger i forhold til det enkelte barn og hele klassen. Du kan hjælpe med at holde både overblikket og de aftaler, der er lavet.

Vi arbejder med udgangspunkt i det pædagogiske notat, hvor dit samarbejde med et team er med til at styrke beskrivelsen af indsatserne og opfølgningen på målene.

Om Den Classenske Legatskole
Den Classenske Legatskole er en velfungerende tosporet skole fra 0.-9. klasse med godt 500 skønne børn og 40 engagerede medarbejdere. Trivsel og det faglige niveau vægtes højt og understøttes blandt andet af velfungerende fagteam og fagligt stærke vejledere.

Skolen har tilknyttet en KKFO, som ligger på to andre matrikler ude i byen. Vi har delt det således, at børnehaveklasserne går på afdeling Vartov, og 1.-3. klasse går på afdelingen i Linnésgade.

Vi arbejder med fokus på relationerne og de lærende og inkluderende fællesskaber. Vi lykkes rigtig godt med at skabe trygge fællesskaber, blandt andet fordi vi på grund af skolens størrelse kender hinanden godt, og fordi vi ser hinanden i dagligdagen.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog med kendskab til skoleområdet.
  • er fagligt stærk og gerne har erfaring indenfor specialområdet.
  • har en anerkendende tilgang til børnene og et børnesyn, der er tydeligt i praksis.
  • kan arbejde tæt sammen med kolleger om børnene og deres trivsel og læring.
  • er imødekommende og aktivt vil indgå i samarbejdet med elever, forældre, kolleger og ledelse.
  • har overblik – og ved, hvornår du kan have brug for hjælp.

Vi tilbyder
En skole, der har en overskuelig størrelse, der gør, at børn, forældre, medarbejdere og ledelse har tæt og daglig kontakt med hinanden. Det giver os en god og tryg samarbejdsflade.

Skolen har to velfungerende og aktive elevråd, et grønt råd, et råd for elev-sikkerhed-og-undervisning (RESU), venskabsklasser, morgensamling med fællessang for alle elever hver måned, et skolekor, temauge på tværs af skolen, fordybelsesdag hver måned, skolebal for alle elever og meget mere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 30 timer om ugen, svarende til 32,25 timers arbejdstid per uge over skoleårets 42 uger. Din ansættelse følger altså skoleåret.

Stillingen er til besættelse den 1. marts 2025.

Lønnen er i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager reference fra seneste ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om os og om den ledige stilling ved at kontakte skoleleder Lars Rye Vadmand mail: [email protected] eller souschef Line Justesen mail: [email protected] eller på 33 66 21 90 fra fredag den 3. januar 2025.

Du kan læse mere om skolen

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 16. januar 2025
Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 27. januar i tidsrummet 8.30-17.00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2717767//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.