Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Firkløveret's Børnehave

Allerød Kommune



Er det din drøm at arbejde som pædagog i et børnehavehus med høj faglighed, fokus på stærke arbejdsfællesskaber og med et fælles ansvar om at løse Kerneopgaven?
Så har vi den rigtige stilling til dig! Stillingen er i en af vores børnehaver og er på fuld tid, men andet kan imødekommes hvis det er et ønske. Tiltrædelse pr. 1 marts 2025, gerne før. Arbejdstiden ligger ml. 6.55-17.00 på hverdage dog 6.50-16.30 på fredage. Der vil hen over året kunne forekomme weekenddage, hvor man forventes at deltage i kurser eller personaledage, samt månedlige aftenmøder efter kl. 17.00.
I vores pædagogiske hverdag, skaber vi forudsigelighed og tryghed for børn og voksne med en fælles dagstruktur, en struktur vi understøtter både verbalt og visuelt med klare forventninger til hinanden. Denne struktur er med til at sikre bedre vilkår for deltagelsesmuligheder for alle i fællesskabet, samt mentalt overskud til læring, udvikling og socialisering gennem hele dagen.

Vores læringsmiljøer er dynamiske, så de kontinuerligt matcher børnegruppens behov for læring og udvikling, samt understøtter det de er særligt optaget af. Vi ser og arbejder med læring gennem hele dagen hvor børnene indgår aktivt i alle rutinerne og hvor tid til selvhjulpenhed vægtes højt.

Du vil blive en del af en personalegruppe der holder fast i det der virker, samtidig med at vi er innovative og nytænkende i mødet med nye spændende opgaver - hos os er der ikke langt fra tanke til handling.

Om os:
Firkløveret består på nuværende tidspunkt af 5 mindre enheder, hvor vi sætter en ære i at kunne mærke det nære i det store. I slutningen af 2025 skal vi genhuses i midlertidige lokaler ved Ravnsholt, da vi er så heldige at få bygget en ny institution, som vi overtager i 2027. Her vil du få mulighed for, sammen med dine kollegaer, at præge den spændende proces.

Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Ansættelsen er som udgangspunkt i Firkløveret, men du bliver ansat i hele Klyngen.

Hos os får du:

  • Kollegaer der trives og tager et fælles ansvar for at løse kerneopgaven
  • En god kombination af humor og faglighed
  • At faglig sparring prioriteres højt
  • En struktureret ramme der sikrer trivsel for alle i huset, dette både børn, kollegaer, forældre og ledelse.
  • At legen prioriteres højt
  • Plads til børnenes tempo frem for tidsstyring
  • Vi værner om børnenes leg og minimerer afbrydelser

Vi vil rigtig gerne høre mere om dig og så har vi naturlig vis nogle forventninger til dig som ny kollega:

  • Du brænder for at skabe kvalitet og sammenhæng i børns hverdag
  • Du er autentisk i mødet med kollegaer, børn, forældre og ledelse
  • Du vægter teamsamarbejde højt, ved at være fleksibel, nysgerrig, lydhør og løsningsorienteret.
  • Du bidrager positivt til at løse kerneopgaven, med faglige refleksioner og inputs.
  • Du trives i at følge børnenes spor
  • Du er robust i en hverdag med høje forventninger og mange bolde i luften.
  • Du er loyal over for det aftalte
  • Du kan give udtryk for de ting du undrer dig over, på en faglig velfunderet måde

Er du interesseret?
Vi brænder for det vi laver og vi kunne skrive endnu mere om det her, men vi vil hellere uddybe det for dig i en nærværende samtale. Du er også velkommen til at ringe med det samme til pædagogisk leder Line Lindquist Olsen på tlf.: 24 81 45 04 eller pædagogisk leder Carina Rasmussen på tlf.: 20 25 74 82 og høre mere. Du sender din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest søndag den. 12 januar 2025. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende i hele perioden. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Firkløveret

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Violvej 1-7, 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2717841//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.