Få opslag som dette inden alle andre

Byggefaglig medarbejder til Bæredygtighedsteamet i Byggeri København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Byggefaglig medarbejder til Bæredygtighedsteamet i Byggeri København
Har du interesse for processerne på byggepladsen, og hvad det betyder for CO2-udledningen i byggeriet? Vil du være med til at udvikle og drifte en landets største bygherrers arbejde med at overholde de nye grænseværdier for CO2-udledningen fra vores byggepladser?
Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i bæredygtighedsteamet.

Om stillingen
Byggeri København (ByK) er Københavns Kommunes bygherreorganisation, og bygger skoler, daginstitutioner, botilbud m.v. til københavnerne. Vi er løbende i gang med omkring 150 byggeprojekter. Alle vores nybyggerier certificeres til DGNB guld, og vi har målsætninger for cirkulær økonomi, fossil- og emissionsfri arbejdsmaskiner og ambitiøse mål om reduktion af CO2-forbruget.

For at styrke vores nuværende bæredygtighedsindsats har vi oprettet et nyt bæredygtighedsteam, som du bliver en del af. I teamet er vores arbejde kendetegnet ved mange forskelligartede opgaver, der både refererer til strategiske politiske beslutninger og samtidig er helt tæt på løsningerne i de enkelte byggeprojekter.

Din primære opgave vil være at sikre implementeringen af de nye regler i Bygningsreglementet om grænseværdi for CO2-udledning fra byggepladsen. Det er et område med stort potentiale for CO2-reduktioner og et væsentligt ben i vores arbejde med bæredygtighed. Området er udviklet gennem de sidste 4-5 år, men vi styrker nu indsatsen og søger en medarbejder der både vil stå for implementering og drift for at sikre, at vi i Byggeri København overholder grænseværdierne.

Dine vigtigste opgaver

  • At opbygge indgående viden om kravene til udledning af byggepladsen
  • At sikre at alle vores byggeprojektledere kender til kravene og får hjælp til at håndtere at overholde dem
  • At bidrage til at definere, indhente og strukturere data fra vores byggepladser og fra andre aktører i branchen for at understøtte udviklingen af området samt følge op på, at entreprenører og samarbejdspartnere i praksis efterlever kravene
  • At samarbejde internt i Københavns Kommune og eksternt med rådgivere, produktudviklere, entreprenører, bygherrer mv. for at understøtte udviklingen af området
  • At kommunikere både internt og eksternt om udviklingen af resultaterne på området, herunder til det politiske niveau

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, som fx bygningskonstruktør, arkitekt, bygningsingeniør eller lign. Du har nogle års erfaring eller er nyuddannet med stor interesse for området. Du er nysgerrig og synes, det kunne være interessant at arbejde i en politisk styret organisation indenfor et område, som de næste år vil have et stort fokus og samtidig med store udviklingsmuligheder.

Kvalitetssikring og Bæredygtighed, Byggeri København
Bæredygtighedsteamet er en del af ByK’s kontor for Kvalitetssikring og Bæredygtighed, hvor vi er ca. 20 medarbejdere. Vi har en høj faglighed og værdsætter sparring og det gode samarbejde på tværs. Vi har også et rigtig godt kollegaskab og holder kontordage med både fagligt og socialt indhold. Vi håber, at du som vores nye kollega har lyst til at være en del af dette.

Vi tilbyder

  • en stilling med høj grad af selvstændighed og gode muligheder for at udvikle sig både på det personlige og faglige plan
  • gode kollegaer og et spændende og engageret fagligt miljø med rig mulighed for sparring
  • en stor arbejdsplads med mulighed for at udvikle sig både hvad angår opgaver og roller
  • en varieret dagligdag og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og god balance mellem arbejdsliv og privatliv

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2025.

Arbejdspladsen ligger i Nyropsgade 3, 1602 København

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Louise Rants Brauer på 21 58 71 22 eller chefkonsulent Jens Runge på 24 98 24 11.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte ansøgning, CV og eksamensbevis

Søg via linket senest søndag den 12. januar 2025
Samtaler foregår i uge 3-5.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2717925//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.