Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for at arbejde med nybagte familier og gravide i et tværfagligt miljø?

Region Midtjylland



Vi tilbyder :
2 vikariater for jordemoder på svangre-barselsafsnittet fra 1/2 - 31/8 2025 (eller efter aftale), 37 timer.

Faglig og organisatorisk profil
Vi har nu været på det nye hospital i Gødstrup i 3 år, og vi nyder vores nye flotte rammer i ”Familieklyngen” til omkring 3200 fødsler:

  • Fødegang, akut klinik og barselsgang ligger tæt sammen med fælles kaffestue
  • Fødegang og OP ligger helt tæt op ad hinanden
  • Alle 8 fødestuer er indrettet som interaktive fødestuer med lokale naturstemninger fra vores 6 kommuner, og med mulighed for at spille parrenes individuelle musik
  • Alle barselstuer er indrettet med dobbeltseng (kan skilles ad i en akut situation)
  • Vores faciliteter booster oxytocin både under fødslen og på barselsstuerne til glæde for vores familier, og også til glæde for os som personale
  • Fremragende udsigt og mulighed for dejlig 1 times gåtur rundt om Gødstrup sø
  • Stærkt samarbejde med Børn & Unge, og afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte
  • NIDO er vores nye forskningsenhed, som danner rammen om stærkt forskningsmiljø på hospitalet

Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder. Vi tror på, at sikkerhed, relationer og atmosfære er vigtige og nødvendige ingredienser i en stærk svangreomsorg.

Vi arbejder for, at parret styrkes i troen på egne evner. Og vi er der for dem, også når de er i hjemmet. Ukomplicerede førstegangsfødende vælger selv, hvornår de vil hjem efter fødslen: direkte fra fødegangen m. 2 hjemmebesøg af mobiljordemoderen (det vælger ca. 10 %), eller blive en nat på barsel m. 1 besøg af mobiljordemoderen i hjemmet (ca. 26 %), eller om de har behov for flere dage på barselsgangen. Vi tror på, at det giver parrene tryghed selv at vælge, og at vi kan tilbyde dem besøg i deres egne rammer. Samtidig styrker det vores muligheder for at yde ekstra omsorg til de mere sårbare og komplicerede familier.

Som et led i hospitalets vision om at skabe Danmarks bedste læringshospital, har vi på barselsgangen et ”obstetrisk studieafsnit” for medicin-, sygepleje- og jordemoderstuderende. Studieafsnittet varetager opvågningsforløb og barselspleje af elektive sectio.

Vi er af Dagens medicin blevet kåret som bedste fødeafdeling de sidste 9 år i træk. Det forpligter, og vi gør os umage med fortsat at levere høj og sammenhængende kvalitet i hele afdelingen.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi arbejder bevidst på at være en psykologisk tryg arbejdsplads, hvor alle føler sig fri til at dele ideer, fejl og kritik. Hvor vi er optaget af, at hele afdelingen gør et godt stykke arbejde, og at vi lærer af hinanden. Vi har en uformel tone på tværs af ledelseslag og faggrupper, og vi elsker et godt grin i alle vagter. Vi har masser af gode ideer, som vi skaber sammen, og som vi tør prøve af. Så vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested, og vi vil glæde os til dit bidrag. Vi elsker at diskutere fag og forløb med hinanden på tværs af faggrupper, og kollegial sparring foregår i alle vagter uanset anciennitet.

Vi har koordinatorer i dagtid på sv.barsels, og kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt på fødegangen, og vi har et berigende samarbejde med afdelingens læger. Vores stærke tværfaglige samarbejde er grundstenen i vores afdeling. Fødeafdelingen og barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom.

Som ny i vores afdeling indgår du i et struktureret introduktionsprogram med mentorordning, supervision og færdighedstræning, så du bedst muligt kommer godt ind i både den faglige og sociale kultur.

Se funktionsbeskrivelse jordemoder svangre- barselsafsnit

Se introduktionsprogram

Se trivselskatalog

Personprofil
Vi forventer, at du

  • Er faglig dygtig og engageret, og er opdateret både teoretisk og praktisk
  • Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
  • Er stabil og fleksibel. Du skal kunne trives med variation i arbejdet, men vi tilstræber altid at fleksibiliteten så vidt overhovedet muligt tilpasses dine præferencer.
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig med stor team ånd
  • Er positiv og imødekommende med et godt humør
  • Evner nærvær med parrene, og formår at styrke og støtte dem, ud fra deres behov
  • Arbejder konstruktivt og åbent med nye ideer. Du formår at give og få feedback både af kollegaer og ledere
  • Har dansk autorisation som jordemoder
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Regionshospitalet Gødstrup på www.goedstrup.rm.dk eller ved at kontakte chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 30351032, vicechef på sv.barsel Lotte Thrige på tlf: 30684175

Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: 23/1 - 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag 27/1-2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Kvindesygdomme og Fødsler

Ansøgningsfrist: 23 January 2025

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2723279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.