Få opslag som dette inden alle andre

Storken pendler og efterlønnen trækker

Region Hovedstaden



En sjældent udbudt stilling med begrænset vagtbyrde på Nordens største øjenafdeling er blevet ledig; operationssygeplejerske på højt specialiseret afdeling for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup VB3.
Vores kunder er alt fra små sovende 2-årige til de 100-årige i lokalbedøvelse. Vi har alt fra fyrværkeriskader, syndromer, sjældne øjensygdomme til en stær i øjet. Derfor har vi både højt specialiserede og rutinemæssige operationer som bidrager til en varieret hverdag.

Da vi har flere forskellige subspecialer, er dette en afdeling, hvor du kan fordybe, lære og udvikle dig uendeligt ud i alle hjørner af dette kæmpe speciale. Vi har fokus på omsorg, og vægter den instrumentelle sygepleje højt. Dette afspejler sig også i vores lave personaleomsætning, som stort set kun svinger når der er familieforøgelser.

Som bonus er vores daglige samarbejdspartnere i verdensklasse; kirurger, portører og anæstesien er alle sjove, dygtige, behagelige og virkelig godt selskab.

Da Storken stadig pendler til afdelingen samt efterlønnen trækker, giver det mulighed for at du kan blive en del af vores hold.

Dine kommende kollegaer siger at det er vigtigt at du ved at:

  • Vi har gode muligheder for kurser og videreuddannelse.
  • Vi er en blandet personalegruppe lige fra PMS til menopause, fra jægere til yoga og fra Lars Lilholt til Suspekt.
  • Selvom vi arbejder selvstændigt, er vi aldrig alene.
  • Vi har et super arbejdsmiljø og derfor stor arbejdsglæde.
  • Vi holder løbende forskellige sociale arrangementer og har højt til loftet.
  • Du behøver ikke kende til operationer eller øjenspecialet før du starter, for her er grundig introduktion og god oplæring med mentorordning der tages alvorligt.
  • Super godt og billigt fitnesscenter, hvor man ikke skal slås om maskinerne.
  • Kort til omklædningen, så du kan sove 15 min længere om morgenen.
  • Vi sover om natten i stedet for at arbejde.
  • Glostrup ligger meget tættere på end du tror
  • Her er altid en ledig gratis parkeringsplads

Vores forventninger til dig er, at du er en god kollega der gør dit bedste i hverdagen for at vi alle har en god arbejdsdag. Derudover kan vi selvfølgelig godt drømme om at du har operationserfaring, flair for teknisk apparatur samt sort bælte i IT.

De kolde fakta:
Operationsafsnittet VB3 har 8 operations lejer med daglig arbejdstid kl. 7.45-15.15, fredag fra kl. 7.45-14.45. Du vil efter endt oplæring have mulighed for at indgå i vagtberedskabet. Det vil dreje sig om ca. 2 hverdagsvagter indenfor 4 uger, med rådighed fra hjemmet, efter endt dagvagt indtil klokken 22.00. Desuden weekendvagt ca. hver 8 uge.

Vi søger en Sygeplejerske med start 1. marts 2025 eller hurtigst muligt, 37 timer ugentlig.

Hvis dette har vakt din interesse eller har du spørgsmål, kan du kontakte oversygeplejerske Lone Skou på tlf. 3863 4716

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist den 23.01.2025

Vi afholder samtaler i uge 5.

Faglig og organisatorisk profil:

Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, består af øjenfunktioner beliggende på matriklerne Glostrup, Blegdamsvej samt Nordsjællands Hospital. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner.

Afdelingen for Øjensygdomme hører under HovedOrtoCentret (HOC) på Rigshospitalet Blegdamsvej. Vi består af et sengeafsnit, et akut afsnit, seks ambulatorier, tre operationsafsnit, et forskningsafsnit og et rehabiliteringsafsnit. Vi har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner.

Du kan læse mere om Øjenklinikken på vores hjemmeside; www.rigshospitalet.dk/oejen

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Dine løn- og ansættelsesvilkår: Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2724391//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.