Hybrid Cloud Engineer der vil være med til at forme fremtidens cloud-platform
Frederiksberg Kommune
Vi søger en engageret Hybrid Cloud Engineer til at blive en del af vores IT-infrastrukturteam. Hvis du brænder for at arbejde med cloud-teknologier og blandt andet ønsker at påvirke en spændende rejse fra datacenter til cloud, så er det her jobbet for dig!
Hvem er vi?
Vi er en organisation i rivende udvikling, hvor teknologi og nytænkning spiller en central rolle. Vores afdeling, Digitalisering og IT, har fået til opgave at udbygge Frederiksbergs IT-infrastruktur med en ny cloudplatform ved siden af den eksisterende, og derfor har vi brug for nye kollegaer til at styrke indsatsen.
Om stillingen
Stillingen er placeret i teamet Server, Netværk og Digital Arbejdsplads under afdelingen Digitalisering & IT. Teamet består af cirka 12 medarbejdere, der varetager drift og udvikling af servere, netværk samt endpoint management og tekniske integrationer. Arbejdsopgaverne omfatter enheds-, platforms- og applikationsstyring, administration af centrale infrastruktur- og sikkerhedskomponenter, datacenterdrift, overvågning af systemer samt udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation. Vi har en hybrid infrastrukturstrategi, og derfor ligger der i stillingen opgaver i både cloud- og on-prem-miljøet.
Dine primære opgaver:
- Deltage i vores projekt om udbygning af en ny cloud infrastrukturplatform i Azure, hvor du får mulighed for at påvirke design og opbygning af platformen.
- Arbejde med automatisering og Infrastructure as Code (IaC) for at optimere og effektivisere processer.
- Drift og vedligeholdelse af on prem miljø.
- Bidrage til vedligehold og udvikling af servere, endpoints og netværksløsninger.
- Scripting og automatisering i Bicep, PowerShell og/eller Python.
- Udarbejde og vedligeholde dokumentation for løsninger og processer.
Om dig:
Vi har plads til både nyuddannede og dig med flere års erfaring - vi vægter højest, at du har den rigtige indstilling og nysgerrighed på både forretning og teknologi. Vi forestiller os, du kan identificere dig med nogle af disse kriterier:
- Du har en kortere- eller længerevarende uddannelse inden for IT.
- Har erfaring eller er nysgerrig inden for cloud-teknologi, serverdrift og scripting.
- Erfaring med Microsoft Azure eller andre cloud-teknologier kan være en fordel.
- Kompetencer inden for PowerShell eller Python scripting.
- Erfaring med enten serveradministration, endpoint management, Microsoft 365 eller netværk kan være et plus.
- Har du en Azure Administrator- eller Azure Fundamentals-certificering, er det en fordel.
- Du er struktureret, teamorienteret og har generelt en nysgerrighed på teknologier og hvordan de understøtter forretningen.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at være med til at forme vores cloud-platform og sætte dit præg på fremtidens IT-infrastruktur.
- Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med fokus på personlig og faglig udvikling.
- Frihed til at arbejde kreativt og komme med nye idéer.
- En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og stor diversitet.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af en ambitiøs og passioneret afdeling?
Om os
Digitalisering og IT er en afdeling med over 70 dedikerede og specialiserede kolleger, fordelt på seks teams. Afdelingen har været igennem en forandringsproces, hvilket betyder, at der er sket en samling af opgaver indenfor IT, Digitalisering, fagsystemer og Informationssikkerhed. Du vil derfor møde en afdeling, hvor vi konstant arbejder på at udvikle og forbedre vores strategi, governance, processer og værktøjer.
Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af løn. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Du kan få mere information om stillingen hos teamleder Bjarne Lund på telefon 2898 2206. Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 2. februar. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 6, 7 og 8.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Digitalisering og IT
Ansøgningsfrist: 02 February 2025
Placering: IT / Smallegade, 1, 2000, Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: