Få opslag som dette inden alle andre

Plejehjemmet Rosenvang søger uddannet medarbejder til fortrinsvis aftenvagt (sosu ass /- hjælper)

Aarhus Kommune



Om jobbet
Har du lyst til at blive en del af aftnerne på plejehjemmet Rosenvang og i stjernestunderne her, så skal du søge vores ledige aftenvagtsstilling. Du vil derved møde en masse nye mennesker, som er nysgerrige på DIG og på at opleve, hvad du har med i rygsækken af personlige og faglige kompetencer.

I aftenvagten samarbejder vi i ligeværdigt team om opgaverne og vi prioriterer det gode arbejdsliv og den gode kultur, hvor man udnytter forskelligheder og kompetencer positivt og til gavn for beboerne.

Vi søger en faguddannet kollega (spl; sosu ass/-hjælper), hvor arbejdstiden som udgangspunkt planlægges til at være i 2-5 rul i aftenvagt - dog må du være indstillet på, at der planlægges med min. 4 nattevagter på 6 uger. Der er fin mulighed med gensidig fleksibilitet ift. din vagtplan, således at din arbejdstid kan planlægges med dit private liv.

Vi har bl.a. fokus på det hyggelige aftensmåltid og den allerbedste afslutning på dagen, således at den enkelte beboer får den allerbedste nattesøvn og således at også næste dag kan blive den allerbedste.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.

Kandidatens profil
Vi søger en sygeplejerske eller en uddannet sosu assistent/ -hjælper, som kan nikke til nogle af følgende beskrivelser:

Du har lyst og evne til at bidrage med at sikre kvalitet og indhold i den enkelte beboers hverdagsliv.

Du besidder en positiv energi- har et godt fagligt og personligt ståsted og vil betegne dig selv som et ordentligt menneske.

Du er åben og imødekommende og oplever det naturligt at kommunikere og samarbejde med alle.

Du kan prioritere i opgaverne; du ser positivt på læring og du går ikke altid den lige vej.

Du kan handle sundhedsfagligt forsvarligt med beboer i centrum og i tæt samarbejde med familier, mono- og tværfaglige kollegaer m.fl.

Du har andre personlige og professionelle kompetencer, som vi glæder os til at høre om og ikke mindst til at opleve.

Derfor skal du vælge os
fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, som er fyldt med skønne beboere -deres familier og glade / dygtige personaler og en god kultur.

Du vil blive deltager i en hverdag med stjernestunder, udfordringer, succeser, udvikling, afvikling, innovation, faglighed, mono og tværfagligt kollegaskab, godt humør, spændende og nye relationer, musik, dans, fester og andre sjove og hyggelige traditioner.

Vi har fokus på den gode indflytning; tidlig opsporing af sygdom; forebyggelige indlæggelser; Palliation og meget mere, som du bliver en vigtig del af.

vi bruger ikke eksterne vikarer, så der er altid kendte personaler omkring beboerne.

fordi du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet her på Rosenvang til gavn for vores beboere og for dig selv.

fordi vi er gensidigt fleksible og du har stor indflydelse på din vagtplan

fordi du skal være glad for at komme på arbejde og du skal være glad, når du går hjem,

og du har gratis parkering😊

Om du er nyuddannet eller har erfaring spiller ingen rolle – vi sikrer god oplæring og undervisning. Personalet på Rosenvang har i efteråret 24 været på 3 dages uddannelse i ”Personcentreret Omsorg”. Det er en prioriteret indsats og vi vi glæder os til at introducere dig til, hvordan vi her på Rosenvang har valgt at arbejde med denne tilgang.

Rosenvang har mange velfærdsteknologier og vi er gode til at anvende dem.

Vi er gode til projekter og til at prøve nye ting af, fordi vi ved, at alt kan lykkes med velvilje, samarbejde og ikke mindst, når det gir mening for beboerne og/ eller for os.

Vores dokumentation foregår i Cura og vi arbejder efter Forløbsmodellen.

Om afdelingen
Plejehjemmet Rosenvang ligger i Viby overfor Fredenskirken og i gå/ cykelafstand til bl.a. Friheden, Marselisborg slot, Mindeparken, Tangkroen mm. Vi ligger i forlængelse af Lokalcenter Rosenvang, hvor der er gode trænings faciliteter. Huset har 42 lejligheder fordelt på 3 etager – hver lejlighed har egen altan. Vi har endvidere en fælles sansehave og et stort orangeri.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes tiltrådt 1. marts 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Viceforstander Britt Madsen tlf 41872249 og mail [email protected]

Forstander Karin Jørgensen tlf 51576977 eller mail [email protected].

Din ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2025 – Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og senest d. 31. januar 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Rosenvang

Ansøgningsfrist: 29 January 2025

Placering: Rosenvangs Allé 76, 8260, Viby J, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725031//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.