Kategori: Børn og Unge. Stilling: Pædagog til Vrold Børnehus. Ansøgningsfrist: 7 februar 2025Ansøgningsfrist: 7. februar 2025 . Ansøgningsfrist: 7 feb
Skanderborg Kommune
Pædagog til Vrold Børnehus
Er du en pædagog som kan lide at lege og grine, tage lederskab på stuen og som prioriterer relationsdannelse og nærvær, så er det måske dig vi søger i Vrold Børnehus.Stillingen er på 37 timer pr. uge fra 1. marts 2025, og er i børnehaven, man bliver dog ansat ind i hele dagtilbuddet.
Vrold Børnehus er et integreret Børnehus med 24 pædagogiske medarbejdere. Der er tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Derudover en daglig leder i huset, og en køkkenansvarlig der varetager fuldkostordningen. Vrold børnehus er en del af ”Dagtilbud Skanderborg By”, som består af 6 huse, hvor der samarbejdes om projekter og faglige tiltag på tværs af husene. Dagtilbuddets vision er: ”Sammen skaber vi et sted du ville vælge, hvis du var barn”.
I Vrold børnehus danner Nest grundlag for pædagogikken. Barnesynet her er: ”Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste de kan og lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet”. Vi arbejder bevidst med de pædagogiske læringsmiljøer, piktogrammer, og opdeling i mindre grupper, og for at bevare og højne kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejder vi med observationer og faglig sparring.
I hele dagtilbuddet er der et lavt sygefravær, så nærværet omkring børnene i hverdagen, vil du opleve er højt.Vrold Børnehus kan tilbyde dig
- En arbejdsplads hvor uddannelse med kerneydelsen for øje prioriteres højt, såsom kurser i Nest, motorik, sprog, udeliv og COS-P.
- Et traditionsrigt hus, hvor nye tendenser inddrages i hverdagens pædagogik.
- At blive en del af en farverig personalegruppe, hvor hver især tager ansvar for stemningen i huset, sparrer med hinanden og bruger hinandens forskelligheder til at udvikle samarbejdet og fagligheden.
- En dagligdag hvor både inde og ude er en naturlig del af børnenes læringsmiljø, og hvor vi er i en kontinuerlig proces omkring at etablere læringsrum, som passer til børnegruppen. Legepladsen er indrettet med kuperet terræn, gamle træer, sandlade, bålhytte, skovhytte med veranda, boldbane og naturlige kroge, hvor der er plads til leg.
- Et naturskønt nærområde, som ofte benyttes.
Vi søger en pædagog der
- Har lyst og evner til at lede en børnegruppe og skabe rum og muligheder for børns inddragelse, dannelse, leg, trivsel og læring.
- Har lyst og evner til at tage ansvar for en børnegruppe og strukturen og rutinerne omkring børnegruppen, i samarbejde med kollegaerne.
- Har fokus på relationsdannelse gennem nærvær og oprigtig begejstring og som tager sig tid til det enkelte barn.
- Er fagligt velfunderet, og kan bidrage med nysgerrighed på egen og andres praksis.
- Tager ansvar for forældresamarbejdet og ser dem som ligeværdige samarbejdspartnere.
- Vil indgå i konstruktivt samarbejde med daglig leder og kolleger gennem faglig sparring.
Kan du se dig selv indgå i det daglige pædagogiske arbejde i Vrold Børnehus, så kom gerne på besøg, for at se huset, og få mulighed for at stille spørgsmål inden du sender din ansøgning. Du kan læse mere om det vi står for på Vrold Børnehus hjemmeside.For yderligere oplysninger
Kontakt daglig leder Mette Beck Jakobsen Bleeker for at aftale besøg på mail [email protected] eller telefon 51 26 61 08.
Eksamensbevis vedhæftes ansøgningen og modtages elektronisk på Signatur.Ansøgningsfrist
7. februar 2025.
Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: