Få opslag som dette inden alle andre

Kontaktperson til botilbuddet Tranehavegård | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Kontaktperson til botilbuddet Tranehavegård
Er du sygeplejerske, pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller har en anden relevant social/sundhedsfaglig uddannelse og søger du faglige og personlige udfordringer, samt mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling? Så har vi en spændende stilling til dig som kontaktperson på Botilbuddet Tranehavegård.
Hvem er vi?
Tranehavegård er et socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens § 105 og ligger i Københavns Sydhavn. Vi er forankret under Center for Selvstændige Boformer og Sundhed under Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen.

På Tranehavegård bor der 44 beboere i aldersgruppen 30-70 år. Beboerne bor i egen lejlighed, men er grundet forskellige psykiske lidelser visiteret til en bolig med dertilhørende støtte. Flere af beboerne har misbrugs-, helbredsmæssige-, beskæftigelsesmæssige- og/eller sociale udfordringer. Formålet med at bo på Tranehavegård er, at beboerne får opbygget de nødvendige kompetencer for at kunne flytte til egen bolig med mindre støtte. Vi har et hyggeligt fællesområde, der har åbent alle ugens dage, i tidsrummet kl. 08.30-21.30. Fællesrummet er her, hvor der bliver spist fredagsboller, hygget ved fjernsynet, spillet spil eller andet, der bliver planlagt af eller med beboerne. Beboerne på Tranehavegård har behov for både § 85 og § 83 støtte. Vi har på nuværende tidspunkt ikke beboere med plejebehov, men det kan blive aktuelt.

Borgercenter Voksne arbejder løbende på at tilpasse tilbudsviften til borgere med sindslidelse, så tilbuddene matcher de behov som borgerne har. Det betyder, at vi siden 2022 har arbejdet med at opnormere medarbejdergruppen på Tranehavegård. Dette med henblik på at styrke den socialpædagogiske og rehabiliterende indsats på botilbuddet.

Opnormeringen har blandt andet betydet, at der er personale til stede om aftenen, samt i højere grad mulighed for at planlægge aktiviteter og ture ud af huset.

Jobbet går ud på at

  • vejlede og støtte beboerne i at mestre et så selvstændigt liv som muligt
  • tilbyde støttende og motiverende samtaler, der kan have fokus på alt fra angst og ensomhed til forebyggelse af misbrug samt sundhedsfremmende tiltag
  • planlægge og afvikle aktiviteter for beboerne på Tranehavegård og ude i samfundet
  • dokumentere i fagsystemet DOMUS
  • deltage i psykiatersamtaler
  • koordinere og planlægge med tværfaglige samarbejdspartnere, herunder botilbudsteamet, sagsbehandler, URUS og privatpraktiserende læge
  • håndtere medicin
  • understøtte det gode arbejdsmiljø og arbejdsfællesskabet

Det er vigtigt for os, at du

  • har lysten til at være primær kontaktperson for tre til fire beboere
  • har interesse for arbejdet med psykisk sårbare beboere, der i varierende grad har behov for støtte i deres hverdag
  • ønsker at arbejde struktureret og systematisk med at understøtte beboerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt
  • har lyst til at være en del af den faglige udviklingsproces som Tranehavegård er i gang med
  • er i stand til at tilpasse den faglige indsats til beboernes individuelle behov, for udvikling og vedligeholdelse af funktionsniveau
  • har lyst til at arbejde struktureret med dokumentation
  • trives i en foranderlig hverdag, er omstillingsparat og har interesse for faglig udvikling

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du

  • er autentisk, opsøgende og støtter beboerne i relationsdannelse
  • vægter faglighed og arbejdsmiljø højt
  • har lyst til at arbejde på tværs af forskellige faggrupper
  • har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • har gode IT-kundskaber
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i en til tider travl hverdag
  • har en åben tilgang til tingene, også når du møder udfordringer
  • er aktiv som faglig sparringspartner og fagligt reflekterende

Vi tilbyder dig

  • et spændende, udfordrende og afvekslende job i et uformelt miljø
  • en dynamisk arbejdsplads med et godt samarbejde mellem engagerede kollegaer og ledelse
  • anerkendende, tillidsbaseret og synlig ledelse
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
  • et stort center med mulighed for forskellige arbejdsopgaver og lokationer
  • supervision
  • personalepleje i form af motionsrum, kaffe og frugtordning

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med weekendvagt hver 3. weekend. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 8.00-22.00.

Tiltrædelse pr. 15. februar 2025, eller snarest derefter.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Ida Nissen på 30 60 37 33 for yderligere information om stillingen.

Søg via linket senest fredag den 24. januar 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 5. Det skal forventes, at der kan være beboerdeltagelse til ansættelsessamtalen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.