Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Skopiklinikken, Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland



Vi søger en engageret sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med korte og intense patientforløb, som rummer hele patientforløbet fra modtagelse til undersøgelse, opvågning og hjemsendelse.

Om stillingen
Vi søger en kollega i vores vores team bestående af 16 sygeplejersker, 2 serviceassistenter og 5 skoperende sygeplejersker. Vores team består af både yngre samt mere erfarne sygeplejersker, hvilket giver en god dynamik i afdelingen. Du vil blive en del af et velfungerende afsnit, hvor der er fokus på den gode trivsel og en høj faglig standart. Vi arbejder i dagvagter i tidsrummet 7.30-16 på hverdage, samt enkelte dage til kl. 16.30.

Dine arbejdsopgaver vil være, at deltage i arbejdet på skopistuerne ved at assistere til endoskopiske undersøgelser (gastro-, kolo-, sigmoideo-, bronkoskopier og ERCP´er) fra de kirurgiske og medicinske specialer.
I vores afdeling

  • modtager vi primært elektive patienter og har to stuer med mulighed for skopier med anæstesiledsagelse.
  • arbejder vi i teams på skopistuen med to assisterende skopisygeplejersker og en læge/skoperende sygeplejerske samt evt. anæstesipersonale.
  • varetager vi også modtagelse, opvågning og hjemsendelse af patienterne og alt efter kompetencer og ønsker vil du have mulighed for at indgå i alle funktioner i afdelingen.
  • lægger vi stor vægt på, at vores patienter tilbydes sygepleje af høj kvalitet, og oplever et veltilrettelagt patientforløb med vægt på de gode overgange og et godt tværfagligt samarbejde.

Skopi-klinikken er en del af Operation og Intensiv, hvor høj faglighed, udvikling og et godt arbejdsmiljø, vægtes højt. Vi arbejder efter devisen "Patienterne først, medarbejderne altid."

Vi forventer, at vores kommende kollega

  • formår at etablere en tillidsfuld relation til patienten, i en hverdag præget af korttidskontakter
  • har et stort engagement og påtager sig ansvar for egen og andres læring
  • har gode kommunikations- og samarbejdsfærdigheder
  • vil bidrage til det gode kollegaskab, et godt arbejdsmiljø, tværfagligt samarbejde og besidder holdånd
  • har en konstruktiv og fleksibel tilgang til nye arbejdsopgaver og forandringsprocesser
  • trives med et stort flow og kan bevare overblikket
  • har lyst til at arbejde med udvikling, implementering og det gode læringsmiljø
  • er stabil i sit fremmøde
  • har erfaring enten med operations-, opvågnings- eller dagkirurgisk-sygepleje

Vi tilbyder et veltilrettelagt oplæringsprogram med tilknyttet vejleder og god mulighed for sparring. Vi bidrager til et godt tværfagligt samarbejde på tværs af øvrige enheder i afdelingen. Er du en sygeplejerske, der vil og kan bidrage med disse kompetencer og har du lyst til, at være en del af vores Skopi-Klinik, hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Elisabeth Høistad på tlf. +4578445271.

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 27. januar 2025.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 24. januar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Skopi-klinik

Ansøgningsfrist: 24 January 2025

Placering: Heibergs Alle, 4, 8800, Viborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725389//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.