Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til fast stilling i Akut vurderingsafsnit og skadestue på Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden



Vil du være en del af et team som favner mange spændende specialer i det akutte miljø, virkelig gode kollegaer og høj faglighed? - Så kig med her.

Kort om stillingen:
Stillingen er i det Akut/Medicinske område, og du vil være tilknyttet det team som dækker akutafdelingerne: Akut vurderingsafsnit (medicinsk modtagelse) og skadestue, som favner over mange forskellige diagnoser, problematikker og patienttyper. Derudover vil du få en unik mulighed for at være en del af udviklingen af fysioterapeutens rolle i flexklinikken på Bispebjerg hospital, som er et tilbud til socialt udsatte borgere.

Du vil blive en del af en gruppe på 20 fysioterapeuter, som udover akutafdelingerne dækker over specialerne: lunge- og infektionsmedicin, hjertemedicin, endokrinologi, intensivt afsnit og intermediær afsnit. Derudover hører også hjerterehabiliteringen og reumatologien til, som er lokaliseret på Frederiksberg hospital.

Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel og derfor er patienten, forskning, udvikling og nytænkning en prioritet hos os.

Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder, samt afholdelse af journal Clubs, supervision og workshops.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vurdering af fysisk funktionsevne
  • Respirationsfysioterapi
  • Vurdering af behov for hjælpemidler
  • Vurdering af genoptræningsbehov samt udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • Tværfagligt samarbejde

Der vil forekomme weekendvagt ca. hver 2. måned.

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse eller erfaring i den akutte patient
  • At du trives i et akutmiljø med mange forskellige patientforløb og samarbejdspartnere samt er indstillet på at dagens program kan ændres løbende.
  • Har erfaring i arbejdet på et hospital og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende.
  • Hviler i din faglighed og kan formidle og reflektere over den mundtligt såvel som skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt og har en nysgerrig og lærevillig tilgang til udfordringer og overraskelser
  • Har gode samarbejdsevner og naturligt inddrager tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbene og opgaveløsningerne
  • Har interesse i at følge med i specialernes vidensgrundlag og udvikling, samt at kunne arbejde med implementering af de nyeste evidensbaserede metoder og praksis

Vi tilbyder:

  • Dygtige og gode kolleger som vægter faglig sparring og vidensdeling højt
  • Grundig introduktion til vores spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, men hvor du aldrig står alene.
  • Fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske indsats og udviklingsarbejde og for at indgå i et eller flere af de kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af hospitalet
  • Positive forventninger til dig og en ledelse der prioriterer innovation, faglig -og personlig udvikling og trivsel højt.

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling på 37 timer ugentlig med besættelse 1. marts 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Overfysioterapeut Sofie Jørgensen på telefon 21 15 13 72, eller se meget mere om dine kommende kollegaer og afdelingen på:

  • instagram: @fysergobfh
  • LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overfysioterapeut Sofie Jørgensen senest d. 27.01.2025.

Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 31.01.2025.

Afdeling:

Lokation: Bispebjerg Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725510//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.