Få opslag som dette inden alle andre

DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Aarhus Universitet Campus Emdrup, søger fuldmægtig til Sekretariatet pr. 1. april 2025

Aarhus Universitet (AU)



Finder du det interessant at arbejde i universitetsmiljøet og få administration, kvalitet og service til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med det faglige miljø? Interesserer du dig for uddannelser på højeste niveau og finder du samarbejde med undervisere/forskere inspirerende? Så er denne stilling noget for dig.

Den ledige stilling i sekretariatet indeholder uddannelsesadministration på kandidatuddannelserne pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi (ca. 90 %) og fælles opgaver på hele uddannelsesområdet på DPU (ca. 10%). Din nærmeste samarbejdspartner er afdelingslederen for afdelingen pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi.

Stillingen er tilknyttet sekretariatet, der består af 22 medarbejdere, som administrativt understøtter DPU’s kerneopgaver inden for uddannelse, forskning, kommunikation og forskningsformidling for pædagogik og uddannelse. Du vil indgå i uddannelsesteamet i Sekretariatet: Et uddannelsesteam, som består af 3 andre kollegaer inden for de ordinære uddannelser samt en uddannelseskonsulent. Din personaleleder er Sekretariatslederen.

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Koordinering af opgaver med den fælles studieadministration på Arts Understøtte undervisningsplanlægning på de uddannelser, som du yder support på
  • Sparre med afdelingsleder om evaluering og uddannelsesudvikling mv.
  • Sikre kommunikation med uddannelsernes undervisere og studerende
  • Bidrage til løsning af fælles opgaver på især uddannelsesområdet (studiestart, dimission, åbent hus) og udviklingsopgaver, som skal løses i sekretariatet.

Du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant akademisk uddannelse
  • Solid erfaring med uddannelsesadministration og procesledelse
  • Øvet bruger og forståelse for økonomi og Excel – særligt med henblik på at udarbejde afdelingsbudget og uddannelsesbudgetter
  • Gode planlægnings- og logistikevner, gerne dokumenteret ved lignende og tilsvarende arbejdsopgaver inden for uddannelsessektoren. Gerne erfaring med universitetsundervisning og/eller undervisningsplanlægning.
  • Gode formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
  • Samarbejdende, selvstændig og serviceorienteret.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og udviklende stilling
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • En nær og daglig kontakt til afdelingsleder og sekretariatsleder
  • Tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer og det videnskabelige personale
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Flekstid og en fleksibel arbejdsplads med mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen
  • Tæt på S-tog station og gode parkeringsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37t) og ledig til besættelse den 1. april 2025. Stillingen aflønnes som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Da uddannelserne: pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi udbydes på Campus Aarhus, kan der være rejseaktivitet.

Der er ansøgningsfrist fredag den 31. december 2025.

Arbejdsstedets adresse
Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Christine Wernberg Dalhoff på [email protected] eller telefon 22 56 70 10 og afdelingsleder Charlotte Mathiassen på telefon 61 86 36 45.

Der forventes at blive gennemført samtaler tirsdag den 4. februar 2025.

Om DPU
DPU er et institut under fakultetet ARTS på Aarhus Universitet med i alt ca. 200 ansatte videnskabelige og administrative medarbejdere samt ca. 100 phd.-studerende og ca. 2.000 studerende på BA og KA og ca. 250 studerende på master. Instituttet har til huse både i København og i Aarhus. Størstedelen af instituttets ansatte har arbejdsplads i København, mens 40 pct. af de studerende læser i Aarhus. Instituttet har et stærkt forskningsmiljø inden for uddannelsesforskning og tilbyder bl.a. en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, 12 kandidat- og 5-6 masteruddannelser. Desuden uddannes mange ph.d.-studerende. Læs mere om Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Sekretariatet, Emdrup/Secretariat, Emdrup

Ansøgningsfrist: 31 January 2025

Placering: København NV Tuborgvej 164

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2726779//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.